Vejledningen til pilotbyerne er et resultat under arbejdspakke 4 (WP4) i NetZeroCities-projektet (NZC), som omfatter udformningen og gennemførelsen af et pilotbyprogram via en åben indkaldelse af forslag og det efterfølgende tilskudsprogram.

Formålet med denne vejledning er at hjælpe byerne med at udarbejde forslag til indsendelse i forbindelse med den åbne indkaldelse. Den giver vejledning om omfanget, formålet og målene for Pilotbyprogrammet samt den overordnede metodik i NZC-projektet, introducerer centrale begreber og terminologi samt henviser til nyttige ressourcer, værktøjer og casestudier inden for disse områder.

Vejledningen til pilotbyer er et opslagsværk, der udgives med det formål at yde støtte og vejledning til byer, der har til hensigt at ansøge om deltagelse i NZC-pilotbyprogrammet.

Den indeholder støtte og vejledning vedrørende baggrunden for og fokusområdet i NZC Pilotbyer-programmet (herunder en tidsplan for ansøgningsrunden), en introduktion til programmets centrale begreber, terminologi og komponenter samt, hvor det er relevant, yderligere ressourcer, links, casestudier og eksempler, som byerne kan benytte i forbindelse med udarbejdelsen af deres ansøgning.

Vejledningen kan blive opdateret, hvis de underliggende oplysninger ændres og/eller bliver tilgængelige. Der vil blive offentliggjort en liste over ofte stillede spørgsmål (FAQ), hvor forespørgsler og de tilhørende svar er relevante for alle potentielle ansøgere.

Ud over denne vejledning vil der i forbindelse med indkaldelsens åbning (i henhold til tidsplanen i afsnit 2.1) blive offentliggjort retningslinjer for indkaldelsen, som vil indeholde opfordringen til at indsende ansøgninger, bedømmelses- og udvælgelseskriterier samt tekniske oplysninger vedrørende ansøgningsprocessen.

Vejledningen er udarbejdet med det formål at være både informativ og inspirerende for byer, der overvejer at ansøge om deltagelse i NZC Pilotbyer-programmet, og er bygget op omkring følgende spørgsmål:

• Hvorfor er dette [afsnit/emne] relevant for NZC og udbuddet vedrørende pilotbyerne?
• Hvordan er dette nyttigt eller relevant for byerne, når de udarbejder deres forslag?
• Findes der relevante eksempler og casestudier?
• Hvilke ressourcer og/eller fremtidige ressourcer/tjenester på NZC-platformen bør byerne holde øje med?
• Opsummering: Hvilke spørgsmål bør byerne stille sig selv i forbindelse med dette afsnit/emne?
• Hvilke nøglebegreber bør en ordliste indeholde?
• Er der nogen formelle referencer, der bør medtages?

Sådan bruger du denne vejledning:

• Vejledningen er overordnet opbygget i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsens retningslinjer og bedømmelseskriterier, men det primære udgangspunkt har været at støtte byernes idéudvikling og overvejelser, inden de indsender en ansøgning.
• Nøgleord og begreber, der er fremhævet med fed skrift og blå farve, er defineret med henblik på NZC Pilotbyer-programmet og kan findes i ordlisten.
• I henhold til ansøgningsvejledningen skal det bemærkes, at når der indsendes en ansøgning for flere byer til pilotby-indkaldelsen, henviser udtrykket »by« i dette dokument til gruppen af byer eller til hver enkelt by i den pågældende gruppe.

Byerne er centrum for økonomisk aktivitet, vidensudvikling, innovation og nye teknologier og har indflydelse på livskvaliteten for de borgere, der bor eller arbejder der, og bidrager dermed væsentligt til trivsel i de europæiske samfund. De spiller en central rolle i bestræbelserne på at nå målene i Den Europæiske Grønne Aftale (EGD) om at reducere emissionerne med 55 % inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050. Byerne udgør kun 4 % af EU's areal, men er hjemsted for 75 % af EU's borgere. Desuden forbruger byerne over 65 % af verdens energi og tegner sig for mere end 70 % af de globale CO2-emissioner. Tre ud af fire EU-borgere boede i byområder i 2014, og dette tal forventes at stige til ca. 83,7 % inden 2050.

Bekæmpelsen af klimaforandringerne afhænger derfor i høj grad af indsatsen i byerne gennem en grøn og digital omstilling. Mission-byerne forventes at gå forrest i denne omstilling ved at opnå klimaneutralitet inden 2030 samt at tilbyde deres borgere renere luft, mere sikker transport og mindre trængsel og støj. Målene for EU-missionen om klimaneutrale og smarte byer ('Cities Mission') er at opnå 100 klimaneutrale og smarte europæiske byer inden 2030 og at sikre, at disse byer fungerer som eksperimenterings- og innovationscentre, så alle europæiske byer kan følge trop inden 2050.

Dette ambitionsniveau er et ekstraordinært projekt, der vil kræve gennemgribende og systemiske forandringer. Regeringens lederskab vil være afgørende, ligesom indsatsen fra erhvervslivet, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer, hvilket kræver samordning med hensyn til politikker, styring og måden, hvorpå vi sikrer de nødvendige kapitalinvesteringer.

For at nå sine mål skal Cities Mission også bidrage til at overvinde de betydelige udfordringer, der i øjeblikket forhindrer en stor gruppe byer i at nå målet om klimaneutralitet i 2030. Mange byer og byorganisationer har udtalt, at de gerne vil gå længere og hurtigere, men at de står over for hindringer, såsom deres operationelle kapacitet og evner, tilgængeligheden af midler og finansiering samt behovet for at opbygge politisk opbakning både blandt deres vælgere og i deres respektive lande. Dette er konkrete eksempler på de mange vanskeligheder, byerne står over for på deres vej mod klimaneutralitet, men det er ikke nødvendigvis de eneste.

På områder som bymobilitet og bygningers energieffektivitet giver byernes særlige kendetegn – såsom høj befolkningstæthed og geografisk koncentration – gode muligheder for innovation, der kan få stor betydning for klimaneutraliteten. Byerne udgør en stor del af Europas bygningsmasse, hvor renovering er en forudsætning for at spare energi på vejen mod klimaneutralitet. Dette kan medføre massive (og synlige) "sidegevinster" såsom bedre luftkvalitet udendørs og indendørs, mindre trafikbelastning, sundere aktiv mobilitet samt sundere, mere klimasikre og komfortable bygninger; færre trafikdræbte, mindre støj og et renere, smukkere og mere værdifuldt bymiljø. Med andre ord er der en stærk og positiv "afsmittende" effekt fra politiske foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser i byerne, hvilket vil hjælpe dem med at opbygge opbakning til sådanne foranstaltninger blandt borgerne.

Smart city-løsninger og udveksling af data i stor skala åbner muligheder for at planlægge, gennemføre og overvåge reduktioner i emissioner inden for en række sektorer, såsom bytrafik, energieffektivitet i bygninger, overvågning af luftforurening samt vand- og affaldshåndtering.

I erkendelse af, at hovedparten af investeringerne til opnåelse af kulstofneutralitet vil skulle foretages, direkte eller indirekte, af borgere, ejendomsejere, forsyningsselskaber, infrastrukturudviklere, virksomheder og andre interessenter (ifølge en beregning i denne rapport fra Material Economics anslås det faktisk, at kun 17 % af investeringerne vil blive foretaget direkte af byerne), vil byerne spille en central rolle i mobiliseringen af andre interessenter ved at udnytte deres planlægningsbeføjelser, deres rolle som aktionærer i forsyningsselskaber, gennem initiativer rettet mod borgerne, ved hjælp af incitamenter og ved at fremme investeringer rettet mod flere interessenter.

Ressourcer og andre tiltag

• NZC Mission Platform vil indeholde et Vidensbank med casestudier og eksempler, der kan give inspiration og vejledning, samt et kontrolpanel, hvor byerne kan overvåge og sammenligne fremskridt. Derudover vil platformen indeholde et kort over innovationsøkosystemer med europæiske klynger, inkubatorer og støtteprogrammer, der hjælper teknologivirksomheder med at levere bæredygtige løsninger til byernes klimastrategier.
• Living-in.EU-bevægelsen har til formål at fremskynde den digitale omstilling på en måde, der hjælper byer og lokalsamfund med at tackle en række samfundsmæssige udfordringer, især dem, der skyldes klimaforandringerne.
• Den europæiske klimapagt.
• Initiativet »Det Nye Europæiske Bauhaus« (NEB) til klimaneutrale forbedringer af bymiljøet.
• Mannheim-erklæringen, som er iværksat af ICLEI, med det formål at støtte byer i udviklingen og gennemførelsen af »lokale grønne aftaler«, samt det nye Leipzig-charter, der blev vedtaget i november 2020, og som lægger særlig vægt på en grøn, retfærdig og produktiv bæredygtig byudvikling.
• Nationale energi- og klimaplaner.
• EU's samhørighedspolitik.
• EU’s byudviklingsdagsorden.
• EU's kompetencepagt
• Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten og planerne
• REPowerEU-planen
• EU-mission: Klimaneutrale og smarte byer: Gennemførelsesplan

NZC Pilotbyer-programmet vil udvælge og støtte europæiske byer i at afprøve og gennemføre innovative tilgange til hurtig dekarbonisering gennem et toårig pilotprogram, der arbejder på tværs af tematiske områder og funktionelle siloer til støtte for systemisk omstilling. Udvælgelsen af pilotprojekter vil søge at adressere alle urbane systemer, der bidrager til klimaneutralitet, herunder mobilitet, energisystemer og det bebyggede miljø, materiale- og ressourcefloder, naturområder, kulturelle/sociale/finansielle/institutionelle systemer samt tilgængelige offentlige rum. Et hvilket som helst pilotprojekt kan målrette sig mod alle eller en kombination af disse urbane systemer, afhængigt af deres kontekst og omfanget af det foreslåede pilotprojekt.

Pilotbyerne forventes i løbet af pilotprojektets varighed at afprøve og implementere innovative løsninger eller grupper af løsninger på by- eller bydelsniveau og derved fremhæve konkrete erfaringer fra de innovative forløb, samtidig med at der opbygges viden, kapacitet og kompetencer på byniveau. Ved afslutningen af pilotprojektet bør der være identificeret et klart sæt innovative løsninger, der er klar til at blive implementeret, skaleret og/eller replikeret. Dette kan omfatte nye forretningsmodeller, politiske initiativer, innovation inden for styring, finansieringsmodeller samt replikerings- eller skaleringsstrategier.

De udvalgte pilotbyer vil modtage økonomisk støtte og praktisk hjælp fra byrådgivere og partnere i NZC-konsortiet til at finpudse deres pilotaktiviteter, inden implementeringen påbegyndes, med henblik på at imødekomme kravene og inddrage feedback fra udvælgelsesprocessen. I takt med at de byer og/eller lokalsamfund, der deltager i pilotprojekterne, arbejder på at skaffe yderligere ressourcer, vil Mission Platform hjælpe dem med at tilvejebringe midler og finansiering til fuld implementering samt efterfølgende indsatser for at udbrede og opskalere projektet.

Endelig vil der blive arrangeret en lang række aktiviteter for at fremme læring blandt pilotbyerne som en central del af kapacitetsopbygningen, udbredelsen af vellykkede innovationer og styrkelsen af relationerne. Et venskabsbyprogram (City Learning Programme) vil knytte hver pilotby sammen med to eller tre venskabsbyer fra EU-medlemsstaterne og (H2020) associerede lande. Formålet med venskabsbyinitiativet er at skabe inklusiv deltagelse i effektiv klimahandling, fremme retfærdige omstillinger og opbygge social samhørighed.

Koordineringen af og på tværs af udvalgte pilotprojekter er en nødvendighed både på byniveau og på EU-niveau for at skabe en mangfoldighed af konkrete eksempler, der viser veje til yderligere og vidtrækkende forandringer i europæiske byer og på tværs af Den Europæiske Union. Udvælgelsesprocessen for pilotprojekterne sigter derfor mod at opbygge en strategisk portefølje, hvor hvert pilotprojekt har potentiale til at afprøve og demonstrere gennemførligheden af en vej til forandring i en bestemt kontekst. Sammen supplerer pilotbyerne hinanden i at tegne et billede af, hvordan systemisk forandring kunne se ud.

Gode piloter:

• tager udgangspunkt i erkendelsen af, at – med ordene fra EU-missionen Klimaneutrale og smarte byer – gennemførelsesplan,
  "Den største hindring for klimaomstillingen er ikke manglen på klimavenlige og intelligente teknologier, men evnen til at implementere dem. Den nuværende silobaserede forvaltningsform, der er udformet og udviklet med henblik på traditionelle byfunktioner og -tjenester, kan ikke drive en ambitiøs klimaomstilling. Derfor er der et presserende behov for en systemisk omstilling."
• sigt mod en systemisk omstilling ved målrettet at kombinere flere forandringsfaktorer for at opbygge kapacitet til at fremskynde virkningen. Denne indsats kan fokusere på et eller flere centrale emissionsområder
• er forankret i en lokal forståelse og en fælles selvvurdering af de væsentligste hindringer eller muligheder for at fremskynde den klimaomstilling, som en by står over for. Derfor fokuserer pilotbyerne på de vigtigste næste skridt (dvs. tiltag, der fører til gennembrud og/eller tipping points), som en by bør undersøge for at reducere sine skadelige emissioner, med input fra flere aktører på tværs af samfundet
• afprøve en kombination af innovationer på tværs af forskellige forandringsfaktorer inden for et emissionsområde eller ved at samle forskellige emissionsområder i f.eks. et helhedsorienteret tilbud på bydelsniveau eller nye byomfattende styringsordninger, der opbygger systemisk kapacitet til at fremskynde forandringen
• styrke den organisatoriske dimension for at fremme en kultur præget af 'radikalt samarbejde' med henblik på at opretholde og udvide fælles indsatser for at opnå klimaneutralitet i hele samfundet

Derudover vil Mission Platform hjælpe pilotbyerne med at:

• fremme interne forandringer i byrådene ved at skabe stabile tværgående strukturer, der er forbundet med byernes øverste ledelse
• styrke båndene mellem byens interessenter: andre offentlige myndigheder (regionale/nationale), den private sektor, den akademiske verden, civilsamfundet og borgerne samt massemedierne
• styrke bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet i byerne på nationalt plan gennem en »sneboldeffekt«, der knytter pilotprojekterne sammen med omstillingen i andre byer i samme land

Pilotbyerne vil:

• fremskynde deres egen læring om, hvordan man opnår gennembrud og overvinder systemiske barrierer, og
• fremvise en mangfoldighed af veje mod omstillingen, som andre byer i hele Europa kan lære af og tilpasse til deres egne forhold

Hvor det er muligt, vil pilotbyernes indsats bygge videre på deres tidligere og/eller nuværende innovationsindsats, idet der tages højde for de erfaringer, der er gjort eller gøres, og der fastlægges, hvad der er nødvendigt for at fremme en hurtigere forandring.

Eksempler

• En pilotby sætter fokus på en integreret omstilling af mobiliteten og udnytter bystyrets rolle inden for teknologi, økonomi, regulering, borgerinddragelse og forskellige kontraktformer.
• En pilotby sætter fokus på energiomstillingen i hele bydelen og forbinder det bebyggede miljø med energisystemer ved at udforske nye finansielle instrumenter, byplanlægningspolitikker og digitalt understøttede styringsmodeller.
• En pilotby fokuserer på at udforske nye muligheder for datahåndtering i kombination med resultatorienteret regulering og reformer af udbudsprocesserne, idet man samarbejder med repræsentanter fra alle byens emissionsområder for bedre at tilpasse de eksisterende ressourcer og åbne op for nye finansieringskilder.

Dato / klokkeslæt (CET)	Vare	Link
marts 2022	Punkt: Tidlig offentliggørelse af tidsplanen for indkaldelsen på projektets hjemmeside	NZC's hjemmeside
Juni 2022	Publikation: Deltagerhåndbog En vejledning til pilotbyer vil blive lanceret på NZC-konferencen i juni 2022 for at hjælpe byerne med at udarbejde forslag til indsendelse til den åbne indkaldelse. Publikation: Retningslinjer for indkaldelse af forslag Retningslinjerne for indkaldelsen, herunder kriterier for støtteberettigelse, bedømmelse og udvælgelse, vil blive offentliggjort både på NZC’s hjemmeside, Mission Portal og EU’s portal for finansierings- og udbudsmuligheder under støtteformen »Cascade Funding Calls«	NZC-platformen EU-mission: Klimaneutrale og smarte byer | Europa-Kommissionen Finansiering og udbud (europa.eu)
27. juni 2022 4. juli 2022 5. september	NZC-pilotbyprogrammet: Ambitioner, tilgang, ansøgning NZC Pilotbyprogram: Udvælgelseskriterier og udvælgelsesprocessen Informationsmøde om tekniske emner Åbent forum	27. juni 4. juli
Mandag den 5. september 2022 (kl. 12.00 CEST)	Tilmeldingen er åben Mandag den 5. september kl. 12.00 CEST går NZC Call- og Grant Management-modulet i luften. Byerne vil kunne registrere sig i modulet via NZC Mission-portalen og oprette et forslag med de vigtigste oplysninger. Byerne vil kunne gemme forslaget og vende tilbage til det når som helst indtil indsendelsesfristen, som angivet nedenfor	NZC-platformen
Juni – oktober 2022	Publikation: Ofte stillede spørgsmål (FAQ) Mellem juni og oktober 2022 vil der blive oprettet og opdateret en fil med ofte stillede spørgsmål (FAQ).	NZC-platformen
Fredag den 4. november 2022 (kl. 23.59 CET)	Sidste frist for tilmelding Den officielle frist for indsendelse af det færdige forslag. Forslag, der modtages efter denne dato, vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ikke gives forlængelser, og det er ikke muligt at ændre dit forslag efter indsendelsen. Vi anbefaler, at du fastsætter din egen interne frist inden denne dato.	NZC-platformen
november 2022 – januar 2023	Gennemgang og udvælgelse Forslagene vil blive vurderet i forhold til støtteberettigelseskriterierne (fase 1), og de støtteberettigede forslag vil blive gennemgået af uafhængige eksterne eksperter (fase 2). Forslag, der opnår en minimumspointgrænse i forhold til de fastsatte kriterier, går videre til den endelige udvælgelse (fase 3). Yderligere oplysninger om disse faser vil blive offentliggjort sammen med retningslinjerne for indkaldelsen, når indkaldelsen lanceres.
28. februar 2023	Kommunikation om beslutninger De formelle resultater vil blive sendt til ansøgerne sammen med en tilbagemelding.
marts 2023	Kontraktudarbejdelse Ansøgningerne er blevet ændret for at imødekomme bemærkningerne vedrørende overholdelse af reglerne og udvælgelsen. Der er foretaget due diligence-kontrol, og de reviderede projektplaner er blevet færdiggjort.
marts 2023	Offentliggørelse af resultaterne af indkaldelsen og de udvalgte pilotbyer Sideløbende med udbudsprocessen vil der blive offentliggjort en liste over de udvalgte pilotbyer på NZC-platformen og formidlet via NZC’s kommunikationskanaler. Listen vil indeholde en beskrivelse, der illustrerer den udvalgte portefølje.	NZC-platformen

Ansøgere til NZC Pilotbyer-programmet vil kunne benytte sig af en række tilbud om støtte og vejledning i forbindelse med udarbejdelsen og indsendelsen af et forslag til udbuddet, herunder:

1. Vejledning til NZC-pilotbyprogrammet
   Denne vejledning har til formål at introducere ansøgere til NZC Pilotbyer-programmet og indeholder en detaljeret oversigt over programmets rammer, den tilsigtede tilgang og de forventede resultater samt centrale begreber og terminologi.
   
   Ansøgere opfordres til at bruge indholdet i denne vejledning som inspiration til at udarbejde idéer til deres pilotaktiviteter og tilpasse dem til NZC Pilotbyer-programmet, herunder dets vurderings- og udvælgelseskriterier.
2. Informationsmøder
   I forbindelse med udgivelsen af denne vejledning har NZC-konsortiet også planlagt en række informationsmøder, der skal støtte og vejlede byerne i at udarbejde idéer til deres pilotprojekter og udarbejde et forslag. Informationsmøderne vil omhandle:
   • NZC-pilotbyprogrammet: Ambitioner, tilgang, ansøgning
   • Udvælgelseskriterier og udvælgelsesprocessen
   • Informationsmøde om tekniske emner
   • Åbent forum (spørgsmål og svar)
3. Mission-portalen
   Ansøgere skal registrere sig på NZC Mission-portalen, inden de ansøger om optagelse i NZC Pilotbyer-programmet. Dette giver dem adgang til forskellige ressourcer samt selve ansøgningsmodulet.
   
   Mission-portalen vil give byerne adgang til:
   
   • Et NZC-introduktionsmodul
   • Casestudier
   • Et samarbejdsrum for ligestillede
   • Et Vidensbank
   • Modulet til administration af ansøgninger og bevillinger
   • Teknisk vejledning til systemet (modul til administration af ansøgninger og bevillinger)
   • Fremtidige udgaver af denne vejledning
   • Kontaktoplysninger til byrådgivere og City Expert Support Facility
   Ud over denne vejledning vil en række dokumenter og/eller supplerende materiale i forbindelse med indkaldelsen (såsom retningslinjer, bilag, ofte stillede spørgsmål og andre relevante dokumenter) blive gjort tilgængelige på missionsportalen. Ansøgere opfordres til at tjekke disse regelmæssigt for eventuelle opdateringer, mens de arbejder på deres ansøgninger. Specifikke spørgsmål, der ikke besvares hverken i denne vejledning eller via missionsportalen, bedes rettes til: pilotcities@netzerocities.eu

NZC City Learning-programmet er et flere måneder langt program, der har til formål at formidle viden og opbygge kompetencer blandt de pilot- og venskabsbyer [Twins], der deltager i programmet. Kernen i programmet er strategien om at skabe effekt gennem peer learning. Peer learning er en pædagogisk tilgang, hvor to eller flere deltagere med en lignende baggrund sættes sammen, så de aktivt kan påvirke hinandens udvikling gennem vidensudveksling og fælles problemløsning.

I NZC anvender vi dette princip ved at sammenkoble hver pilotby (eller, i tilfælde af ansøgninger fra flere byer, gruppen af byer) med to eller tre partnerbyer. Disse partnerbyer vil være byer med en lignende baggrund som pilotbyerne og står muligvis over for lignende udfordringer. Dette kan være baseret på geografi, nationale forhold, socioøkonomiske forhold eller lignende. Derigennem sigter NZC mod at udvide virkningen af pilotbyernes arbejde ud over den oprindelige gruppe. I løbet af programmet vil NZC vejlede disse byer gennem en række online- og fysiske møder. Disse møder har til formål at skabe en klar forståelse af hinandens udfordringer og udveksle eller generere mulige løsninger. Det er planen, at hver pilotby besøger sin tvillingby én gang med en lille delegation, og at tvillingbyerne også besøger pilotbyen én gang.

Dette program er en obligatorisk del af Pilotbyprogrammet. Derfor skal der afsættes en vis procentdel af personaleressourcerne inden for pilotbyens budget. Programteamet vil henvende sig til pilotbyerne for at udarbejde skræddersyede byprofiler, der skal sikre et match af høj kvalitet i udvælgelsen af tvillingepartnere. Den nuværende tidsplan forudser, at indkaldelsen af tvillingepartnere finder sted i juni 2023, og at programmet starter i september 2023. På denne måde har pilotbyerne tid til at udvikle deres aktiviteter og indsamle de første indsigter. Der vil blive stillet yderligere oplysninger til rådighed for pilotbyerne på et senere tidspunkt.

Der vil blive udpeget ti rådgivere for klimaneutrale byer blandt NZC-konsortiets partnerorganisationer, som skal hjælpe missions-, pilot- og venskabsbyerne med strategisk at fremme systemiske forandringer og forfølge missionens ambitioner. Aktiviteterne vil omfatte at hjælpe byerne med at få adgang til platformen for brug af værktøjer og ressourcer, at facilitere udveksling mellem byerne og forbinde dem med projektpartnere og eksperter, at opbygge meningsfuldt samarbejde mellem byer, der deltager i pilotbyprogrammet og bylæringprogrammet, samt løbende støtte og vejledning og rådgivning om systemændringer, herunder at identificere behov for og bistå med ansøgningsprocessen til City Expert Support Facility (mere om denne service nedenfor).

Der vil blive oprettet en ekspertstøttefacilitet for byer (CESF) med henblik på at yde pilotbyerne direkte ekspertstøtte, der er skræddersyet til pilotaktiviteternes omfang. CESF vil imødekomme pilotbyernes behov for ekspertise i forbindelse med målrettede aktiviteter, der kræver enten ikke-NZC-forretningskompetencer eller en indsats, der går ud over den oprindelige tildeling til en eksisterende NZC-partner. Faciliteten vil blive lanceret umiddelbart efter udvælgelsesprocessen for pilotbyerne. Byvejledere vil samarbejde med deres pilotbyer om at afgrænse behovene for støtte og ekspertise, som skal indsendes til faciliteten via et særligt ansøgningsskema.

Støtten vil blive ydet af NZC-konsortiets partnere, og i de tilfælde, hvor den nødvendige ekspertise ikke findes internt i konsortiet, men er afgørende for en vellykket udvikling og gennemførelse af pilotaktiviteterne, vil der blive inddraget eksterne aktører og/eller lokale partnere, herunder fra NZC’s Community of Practice (CoP). Lokale partnere vil blive inddraget, hvor der er behov for begrænset kapacitet med hensyn til kontekst, kultur og/eller sprogfærdigheder, eller hvor der er behov for mere omfattende lokal kapacitet.

NZC CoP fungerer som fortaler for NZC-metoderne ud over selve projektet og som et forum, hvor byer kan komme i kontakt med eksperter. Det er et virtuelt rum, hvor byer kan opslå deres behov, og et Vidensbank, hvor fagfolk kan danne grupper baseret på geografi og specialer samt deltage i arrangementer, podcasts, webinarer, kurser og certificeringer, der bygger på NZC’s Vidensbank.

Det sociale P2P-netværk og samarbejdsrummet er det centrale modul i Mission-portalen til interaktion mellem brugerne, herunder byerne, NZC-konsortiet og det bredere NZC-praksisfællesskab. Pilotbyerne vil anvende dette til:

• Møder, netværk og udveksling med andre NetZeroCities-byer om aktiviteter, idéer, indsigter og innovationer
• Tilvejebringelse af online-rum til virtuelle diskussionsmøder
• Deltagelse i og dannelse af bygrupper, der arbejder med bestemte temaer
• Samarbejde med deres venskabsbyer og udvikling af venskabsforbindelserne
• De deler deres bys aktiviteter, idéer, indsigter og innovationer
• At læse om og dele indlæg om arrangementer, der afholdes af søsterbyer, eller andre interessante arrangementer
• Dannelse af bykonsortier med henblik på eksterne finansieringsmuligheder
• At føre private, bilaterale samtaler

Modulet socialt netværk udgør et åbent netværk, der er tilgængeligt for alle, og fungerer som et forum for åben diskussion og udveksling af indlæg i hele NZC-fællesskabet. Det vil desuden være portalens første startside efter login, med links til vigtige indholdselementer i andre moduler, såsom Vidensbanken og rapporteringsfunktionen i City Dashboard

gruppesider giver mulighed for mere strukturerede, løbende interaktioner med funktioner til dokumentdeling, online-møder og samarbejde. Brugerne kan selv fastlægge privatlivsindstillingerne, så der vil være en række »åbne« og »lukkede« funktioner, hvor brugerne selv kan bestemme, hvilke indstillinger der skal gælde. Der vil blive oprettet gruppesider både til tematisk arbejde og til arbejdsgrupperne under City Learning Programme (»twin«)

Siderne under møder og arrangementer indeholder funktioner til webinarer/sensemaking-sessioner/læringsarrangementer.

Vidensbank

Videnbanken under NZC/Mission Platform vil indeholde et meget omfattende overblik over eksempler på bedste praksis fra byer i hele Europa. Videnbanken har til formål at inspirere byer til at iværksætte konkrete tiltag med henblik på at opnå klimaneutralitet i alle led af værdikæderne og påvirke alle bysystemer for at opnå en bredere effekt — Vidensbank

Det vil omfatte:

• Avancerede løsninger (inddelt i hovedtemaområder, hvor der skal handles i de forskellige sektorer, hvor emissionerne skal reduceres)
• Gennemgang af løsninger i H2020-projekter (opstillet efter samme skema)
• Multimedie-casestudier (om klimatiltag)
• Casestudier inden for social innovation
• Casestudier om metoder til at inddrage borgere og interessenter engagement
• Database over politiske rammer
• Værktøj til information om finansieringskilder

Ud over ressourcen »Vidensbank« vil NZC/Mission-platformen tilbyde skræddersyet eksperthjælp til byerne, så de kan undersøge specifikke løsninger, koncepter, hindringer og følgevirkninger nærmere via City Expert Support Facility (afsnit 3.2 i denne vejledning).

Arbejdet med systemomlægning kræver et stærkt politisk og offentligt mandat. Det indebærer omfattende forandringer under usikre forhold. Det vil uundgåeligt føre til forstyrrelser og omvæltninger, som vil kunne mærkes i folks dagligdag. For at sikre, at forandringen bliver varig, vil det være vigtigt at indføre nye former for styring, der lægger vægt på samarbejde, deltagelse og eksperimentering.

For at gøre systemomlægning mulig på byniveau er det nødvendigt at udvikle en dyb forståelse af sidegevinster og indbyrdes forbundne værdier. Hvis de positive effekter af klimaomstillingen på f.eks. sundhed, trivsel/livskvalitet, lokaløkonomi og uddannelse ikke anerkendes, vil det altid være sværere at påvise, at den giver værdi for pengene. Ved at bevæge sig væk fra udelukkende at anerkende fordele, der er kvantificerbare og kan omsættes til penge, kan byerne være modige i udformningen af en positiv og holistisk vision for fremtiden, der anerkender de mange indbyrdes afhængigheder mellem forvaltningerne.

Et grundlæggende princip i NZC Pilotbyer-programmet er først at forstå de problemer, der er omfattet af pilotaktiviteterne, både hvad angår udledning af drivhusgasser og hvad angår de strukturelle, tekniske, institutionelle, socioøkonomiske og kulturelle hindringer for forandring.

I deres forslag til NZC Pilotbyer-programmet vil byerne derfor først blive bedt om at identificere de bysystemer, de vil arbejde med, de emissionsområder, der er relevante for disse bysystemer, og de nuværende barrierer for transformativ forandring, og derefter de potentielle systemiske løsninger eller innovationer, der skal implementeres og læres af i løbet af initiativets to år.

For at nå ned på nul emissioner i byerne kræves der markante reduktioner og kompensationsforanstaltninger på tværs af alle bysystemer, f.eks.: energi, transport, bygninger, fødevarer, vand, materialebrug, og lignende emissionsområder, f.eks.: el fra elnettet, industri og produktion, landbrug og skovbrug, affaldshåndtering osv. Der bør implementeres og indføres teknologier og innovative løsninger til dette formål.

Der skal iværksættes tiltag i hele byen med fokus på følgende prioriteter (hentet fra EU's informationspakke til byer fra Byernes mission):

• Reduktion af emissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer i alle bygninger og anlæg (i procent), da bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget i byerne. Fremme af CO₂-neutrale bygninger, reduktion af energiforbruget i bygninger, forbedring af bygningsmassens energimæssige ydeevne, elektrificering og overgang til vedvarende energikilder.
• Reduktion af emissioner fra elforbrug og fra fjernvarme/-køling (energiproduktion) gennem fremme af en mere bæredygtig energiproduktion: kulstoffattig energi, grøn energi, udvikling af vedvarende energikilder og anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på en fuldstændig dekarbonisering af energiforsyningen.
• At reducere emissionerne fra forbrænding af fossile brændstoffer fra alle køretøjer og transportmidler, samtidig med at der fremmes renere og sikrere transportformer, offentlig transport, gang og cykling samt kulstoffrie og alternative brændstoffer.
• Reduktion af emissioner fra affald, der genereres inden for bygrænsen, ved at integrere kredsløbsøkonomi-tilgangen for at minimere ressourceforbruget samt dannelsen af affald, forurening og CO₂-emissioner
• Reduktion af emissioner fra og som følge af ændringer i arealanvendelsen, herunder landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse. I denne sammenhæng er gennemførelsen af naturbaserede løsninger også afgørende for at håndtere restemissioner, f.eks. ved etablering af kulstofdræn.
• Reduktion af emissionerne fra kemiske processer i industrien, så industrien bliver grønnere og mere bæredygtig.

Digital tilgængelighed i byerne er også en central tværgående prioritet, der skal forbedres og fremmes fremover
alle bymæssige processer og beslutningstagning hos både kommuner og indbyggere. Digital tilkobling og digitale værktøjer kan bidrage til at samle og analysere data, hvilket understøtter en mere effektiv og bæredygtig politikudformning og byplanlægning ved at levere information og indsigt. Digitalisering, digital tilkobling og digitale værktøjer kan bidrage til at samle og analysere data, hvilket understøtter en mere effektiv og bæredygtig politikudformning, byplanlægning og drift af byernes energisystemer (blandt andet) ved at levere information og indsigt. Digitalisering kan forbedre byernes livskvalitet på flere områder (sikkerhed, sundhedspleje, mobilitet osv.), f.eks. ved at understøtte datainformerede beslutninger, der vil skabe fordele for borgerne og potentielt reducere energiforbruget.

Byers omstilling mod netto-nul-udledning af kulstof er fyldt med strukturelle, tekniske, institutionelle, socioøkonomiske og kulturelle barrierer. Store dele af deres samlede udledning af drivhusgasser er bundet op på komplekse områder, der ikke udgør et enkeltstående problem, men snarere et netværk af indbyrdes forbundne problemer. Hvad værre er, er disse ofte modstridende. Derfor kan et problem for én interessent i byen være en mulighed for en anden.

Hvis byerne skal sætte fart på indsatsen for at nå deres mål om klimaneutralitet, er de – ud over deres emissionsområder – nødt til at få et indgående kendskab til de problemområder, der udgør hindringer, med det formål at gå videre end enkeltstående løsninger og i stedet anvende mere integrerede og helhedsorienterede »porteføljetilgange«, der kan sætte gang i en systemisk omstilling. Det betyder:

• At forstå kløften mellem de nuværende emissioner og en reduktionsplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalen,
• at danne sig et samlet billede af de tværsektorielle og tværfaglige centrale problemer og hindringer, der står i vejen for udviklingen af den ønskede vej, og
• i fællesskab at udarbejde en række mulige tiltag, der inddrager flere interessenter, med henblik på at fjerne hindringerne.

Eksempler og casestudier
Almindelige hindringer kan være knyttet til kompetencegaps og mangler i datasystemer, politisk uoverensstemmelse, problematiske styringsstrukturer, manglende økonomiske incitamenter eller uhensigtsmæssige kulturelle og adfærdsmæssige mønstre – alt sammen faktorer, der kan påvirke bysystemer og relaterede emissionsområder, såsom mobilitet, energi og bygninger. Her følger nogle eksempler og casestudier på, hvordan en dybdegående forståelse af indbyrdes forbundne hindringer og problemområder har bidraget til at skabe en ny vej frem:

• Energiservicevirksomheder (ESCO'er) er vellykkede eksempler på, hvordan man kan samle tværsektorielle udfordringer i én samlet løsning ved at udnytte ekspertviden om systemintegration til at løse mange problemer på én gang, herunder udformning og gennemførelse af energibesparelsesprojekter, renovering, energibesparelser, outsourcing af energiinfrastruktur, elproduktion og energiforsyning samt risikostyring.
• "One-Stop-Shops" kan hjælpe husejere og bygningsejere med at få adgang til prisbillige renoveringsløsninger for hele boligen via ét samlet kontaktpunkt.Denne programmodel er blevet anvendt i en lang række europæiske lande, som dokumenteret i Europa-Kommissionens samling af casestudier One-stop-shops for energirenovering af bygninger. Et "one-stop-shop"-renoveringsprogram til omfattende energirenoveringer kan sammenlignes med at gå ind i en bilforhandler og vælge mærke og model, udstyr og æstetiske specifikationer samt finansierings- og vedligeholdelsesplan på én gang. Anvendt på renoveringer af hele boliger giver denne model beboere og bygningsejere mulighed for at fastlægge deres renoveringsbehov, finde entreprenører og udnytte flere finansieringskilder fra forskellige steder for at sikre, at alle foranstaltninger er tilgængelige til lave omkostninger eller gratis for berettigede deltagere. I deres trin-for-trin-vejledning Sådan oprettes en one-stop-shop for integreret energirenovering af boliger, Innovate identificerer 7 kerneydelser i en one-stop-shop: Langsigtet og overkommelig bolig; Inddragelsesprocesser; Skræddersyede produkter; Energirenovering og finansieringsplan; Kommunikations- og marketingværktøjer; Koordinering af processen; og Resultatsgaranti. De identificerer også tre potentielle serviceniveauer, fra facilitering over koordinering til 'alt inklusive'.

Her er eksempler / casestudier eksempler på, hvordan en teknisk løsning kan slå fejl, fordi sammenhængen mellem hindringer og problemer ikke blev forstået tilstrækkeligt:

• institutionel inerti og sti-afhængighed: For eksempel kan overgangen til et intelligent (digitalt) elnet medføre en negativ miljøpåvirkning på grund af den energi, der kræves til databehandlingen. Derfor er det vigtigt at spørge, om flere emissioner skyldes et ineffektivt elnet eller et data-baseret, effektivt elnet, der understøttes af stor regnekraft. Indtil videre findes der ingen afgørende undersøgelser, der kan bidrage til at drage konklusioner på dette område.
• Manglende accept/udbredelse blandt forbrugerne: For eksempel kan indførelsen af aktive eller delte mobilitetsløsninger blive bremset af kulturelle faktorer, såsom opfattelsen af bilen som et statussymbol. Biler opfattes stadig som en værdifuld og eftertragtet ejendom. Disse opfattelser kan udgøre en hindring for at opnå en adfærdsændring og hæmme udbredelsen af gang, cykling eller delte mobilitetsløsninger.
• De etablerede virksomheders markedsindflydelse og politiske indflydelse: Adgang til og omkostninger ved kapital: er en afgørende faktor for igangsættelsen af systeminnovation. Ud over at tilskynde til investeringer gennem skattepolitikker eller tilskud vil der være behov for finansielle innovationer, der kan bidrage til at sænke omkostningerne ved at rejse midler til investeringer og til at skaffe midler på en mere sikker og hurtig måde. For eksempel kan byggeri i træ kombineret med en cirkulær økonomi-tilgang drastisk sænke Scope 3-emissioner i en by, som, selvom de endnu ikke er reguleret, ofte udgør den største del af de emissioner, en by er ansvarlig for. Markedet for træbyggeri skal dog skabes fra bunden. Byerne har en rolle at spille i at mindske implementeringsrisiciene for de involverede aktører for at muliggøre overgangen.
• Teknologiske udviklingsforløb og fastlåsning: For eksempel tiltrækkes investeringerne alt for ofte af traditionelle infrastrukturer inden for transport og energi på grund af store, uigenkaldelige kapitalinvesteringer samt teknologisk og institutionel låsning.

Som det fremgår af de foregående afsnit, har de problemer, som byerne står over for i forbindelse med håndteringen af klimaforandringerne, rod i en række komplekse systemer, der består af forskellige elementer – naturlige, teknologiske, sociale, kulturelle, relationelle og institutionelle – som er tæt forbundne. De fleste tilgange til klimahandling forsøger at håndtere denne kompleksitet ved at opdele problemet i mindre dele og fokusere på hver enkelt del separat. Dette overser ofte både sammenhængene mellem problemerne og de underliggende årsager. Derfor vil NZC Pilotbyer Programme tackle byernes klimaudfordringer gennem systeminnovation med henblik på systemændringer.

Pilotbyerne vil få støtte til at tackle de problemområder, der har det største potentiale for at skabe nye omstillingsveje. De vil tage fat på den ofte unikke og komplekse dynamik inden for et eller flere emissionsområder (f.eks. mobilitet, energisystemer, osv.), samtidig med at de udforsker kombinerede håndtag til forandring (f.eks. data og teknologi, styring og politik, finansiering, kultur og deltagelse samt social innovation) med det eksplicitte mål at opnå identificering gennembrud og vendepunkter. Disse holistiske tilgange, med en række afstemte tiltag, der næsten helt sikkert vil indebære samarbejde på tværs af flere interessenter, kan eksplicit skabe medfordele og udløse flere positive forandringskaskader.

Denne tilgang kaldes »systemtænkning«: at forstå og analysere problemer med fokus på, hvordan delene i et system hænger sammen. Målet er at forfølge 'systeminnovation': en helhedsorienteret systemtransformation, der tackler komplekse problemer ved at påvirke indbyrdes afhængigheder mellem flere drivkræfter for forandring – såsom kapacitets- og kompetenceopbygning; kultur, deltagelse og social innovation; styring, politik og regulering; finansiering og forretningsmodeller; teknologi.

Systeminnovation er problemorienteret, tager tid og kan betragtes som overgangsfaser. En central opgave for den offentlige politik er at udforske og definere disse overgangsforløb – og det er netop det, pilotprojekterne skal hjælpe byerne med.

Et eksempel på flere forandringskaskader er tilskud til solenergi, som har ført til vækst i branchen. Dette har igen ført til et hurtigt fald i omkostningerne ved solenergi og dermed yderligere vækst – med det resultat, at solenergi nu er den billigste energiform i historien (Carbon Brief). Gennembrud kan også henvise til at overvinde og/eller fjerne en dybtliggende barriere for forandring – for eksempel at ændre den måde, bystyret interagerer med borgerne på, eller forvalter data, eller kvantificerer fordelene ved sine programmer, og kan åbne op for utallige andre muligheder for forandring.

Eksempler og casestudier

Eksempler på værktøjer og praksis inden for systeminnovation

• Publikationen fra Future Stewards 10 værktøjer til systemændringer mod en CO₂-neutral verden indeholder korte beskrivelser af en række metoder til systemændringer samt casestudier for hver enkelt metode.
• UNDP har udviklet en metode baseret på en porteføljetilgang – deres seneste publikation System Change: A Guidebook for Adopting Portfolio Approaches beskriver i detaljer, hvad de har lært, og indeholder eksempler på deres arbejde.
• Viable Cities i Sverige har samarbejdet med 23 kommuner om at integrere en systemtilgang til klimaomstillingen med det mål at opnå klimaneutralitet inden 2030. Viable Cities er et strategisk innovationsprogram i Sverige, der fokuserer på omstillingen til klimaneutrale og bæredygtige byer. Programmets mission er klimaneutrale byer i 2030 med et godt liv for alle inden for planetens grænser. Viable Cities er en katalysator for nye former for samarbejde mellem byer, erhvervslivet, den akademiske verden, forskningsinstitutter og civilsamfundet. Målet er at ændre den måde, svenske byer fungerer på, i overensstemmelse med nationale, miljømæssige og klimatiske mål samt internationale forpligtelser knyttet til de globale bæredygtighedsmål – Agenda 2030 – og Parisaftalen. Programmets tidsramme er 2017-2030, og det gennemføres med støtte fra Vinnova, det svenske energibureau og Formas, med det svenske energibureau som ansvarlig myndighed.
• Der findes flere casestudier fra OECD fra side 76 i deres Der findes flere casestudier fra OECD fra side 76 i deres rapport »Systems Innovation: Synthesis Report, der dækker bæredygtigt boligbyggeri, renovering, smarte byer, e-mobilitet, grøn vækst, langtidspleje og klyngepolitikker.
• Ser man ud over de europæiske eksempler, findes der en række eksempler, der er analyseret i American Journal of Community Psychology Specialudgaven om systemændringer, herunder en proces til bekæmpelse af institutionel racisme i sundhedsvæsenet; en strategi til at afdække og ændre de mentale modeller, der anvendes af medlemmer af tværinstitutionelle teams; indsatser for at skabe et sundhedskompetent samfund i et landligt samfund i Sydafrika, der er hårdt ramt af hiv/aids; aktionsforskningsindsatser i samarbejde med et politidistrikt for at støtte omstillingen til lokalt politiarbejde og meget mere.
• Demonstration af helhedsløsninger til geografisk implementering af den cirkulære økonomi

Eksempler på manglende anvendelse af en systeminnovationsbaseret tilgang

• Et klassisk eksempel er boligmarkedet. Regeringerne griber ofte ind på udbudssiden (dvs. ved at opføre almene boliger eller lette adgangen til det private marked for lavindkomstgrupper gennem lejekontrol), men de griber også ind på efterspørgselssiden gennem finans- og skattepolitik for at fremme ejerboliger, hvilket kan føre til rent-seeking og prisopdrivning. Dette kan igen føre til yderligere indgreb på udbudssiden med utilsigtede konsekvenser og en fortsættelse af det oprindelige problem (mangel på overkommelige boliger) samt skabelsen af nye problemer (boligbobler, byspredning) (OECD, 2015).

Der findes ingen mirakelkur, der kan føre en by til netto-nul. Det betyder, at en bevidst kombination af flere tiltag er en nødvendig forudsætning for at opnå klimaneutralitet. Formålet med pilotaktiviteterne er derfor at udvikle og gennemføre tiltagspakker, der virker på flere forandringsfaktorer – med andre ord, der påvirker flere forskellige, men indbyrdes forbundne elementer af et problem på samme tid gennem flere, men komplementære tiltag. Pilotaktiviteter, der åbner veje mod gennembrud inden for emissionsreduktion, er dem, der udløser flere gensidigt forstærkende dynamikker på tværs af teknologi, styring og politik, finansiering og forretningsmodeller, kultur, deltagelse, social innovation og retfærdig omstilling samt kapacitets- og kompetenceopbygning for at fremskynde transformative forandringer inden for et eller flere emissionsområder.

NetZeroCities inddeler drivkræfterne for forandring i:

• Teknologi: de værktøjer, hjælpemidler eller infrastrukturer, hvad enten de er materielle eller immaterielle, der anvendes til at løse praktiske problemer. Eksempler (ikke-udtømmende): transportmidler såsom cykler eller tog; informationsteknologier såsom software, fiberoptiske kabler eller kunstig intelligens; udstyr til energiproduktion, -lagring eller -distribution; stationære energiløsninger såsom varmepumper og bygningsteknologier.
• Styring og politik: de processer, hvorigennem der tildeles beføjelser, træffes beslutninger, og regler vedtages, håndhæves og ændres, samt selve reglerne i form af love, normer og forskrifter.
• Finansiering og forretningsmodeller: er de metoder, hvorved finansieringen ydes, samt de måder, hvorpå værdiskabelse opfattes og beskrives i organisationer.
• Kultur, deltagelse og social innovation: social adfærd og normer, herunder dem, der definerer, hvordan mennesker, hver for sig eller i grupper, deltager i demokratisk beslutningstagning, samt de måder, hvorpå de udformer og gennemfører løsninger, der skal forbedre den enkeltes og samfundets velfærd og trivsel samt sikre en retfærdig omstilling.
• Kapacitets- og kompetenceopbygning: optimering af organisationens ressourcer (arbejdskraft, udstyr, økonomiske midler, medarbejdernes tid og energi) samt kompetencer, viden, tankegang og adfærd med henblik på at skabe resultater.

Eksempler og casestudier

• Eftermontering er et af de lovende indsatsområder for emissionsreduktion, men det byder på en række udfordringer. Teknologien findes, men der er stadig hindringer for at udarbejde forretningsmodeller, der indfanger de økonomiske multiplikatoreffekter ved renovering. Boligejere mangler ofte motivation til at deltage i renoveringsprogrammer, og vanskelighederne ved at inddrage bredere co-benefits kan gøre renovering mindre attraktiv, og mekanismer til koordinering af aktører og styring, hvad enten det drejer sig om visioner for lokalsamfundet eller præstationskontrakter, kan blokere processen. Mange eksperimenter adresserer kun én af disse barrierer og formår derfor sjældent at skalere effekten. Fiaskoen med Storbritanniens Green Homes Scheme var et nyligt eksempel på begrænsningerne ved denne tilgang. NZC Pilotbyer skal handle på flere forskellige områder for at skabe forandring. I forbindelse med renovering vil det betyde at eksperimentere med finansierings- og forretningsmodeller, der muliggør udarbejdelsen af en business case, der inkluderer sidegevinster og multiplikatoreffekter, kombineret med tiltag inden for kultur, deltagelse og social innovation, der samarbejder med husejere om at opbygge accept og skabe opbakning til renovering på by- eller bydelsniveau.
• Et andet eksempel, fra en OECD-rapport fra 2015 om systemisk innovation, er, at aldrende samfund kan føre til en mindre arbejdsstyrke, stigende sundhedsudgifter og et mindre skattegrundlag. Kortsigtede tiltag, der har til formål at begrænse arbejdskraftindvandringen, kan på længere sigt forværre den aldersbetingede nedgang i arbejdsstyrken. Innovation og teknologi er helt klart en del af løsningen, men de er ikke i sig selv tilstrækkelige. Faktisk skal teknologi gå hånd i hånd med andre drivkræfter for forandring for at tackle økonomiske og sociale udfordringer, og det vil kræve supplerende innovationer i organisationer og institutioner for at gennemføre dem samt accept fra forbrugere/borgere.

Social innovation har mange definitioner, men er i sin kerne en form for innovation, der er social både i sine mål og sine midler (Murray et al., 2010): Det indebærer udvikling af nye ideer, tjenester og modeller, der bedre imødekommer sociale udfordringer (EC, 2020). I brede vendinger betyder det, at det er innovation, der er "social" i sine mål, sin proces og sine resultater. Som sådan rummer den muligheder for byer til at:
(1) tilbyde løsninger på lokale, uopfyldte sociale behov;
(2) inddrage systemaktørerne i fælles udformning og fælles udvikling af løsningerne (og dermed bidrage til at mindske risiciene ved innovation);
(3) skabe langsigtede, positive samfundsmæssige virkninger på flere niveauer (geografisk, udfordringens omfang); og
(4) bidrage – ved at inddrage en række aktører i udviklingsprocessen og opbygge kapacitet – til kulturelle og adfærdsmæssige ændringer, der understøtter udviklingen af modstandsdygtige og fleksible innovationsøkosystemer, der kan samle aktører og ressourcer omkring fælles mål.

Social innovation kan udgøre et strategisk aktiv for NZC og Pilotbyer Call på følgende måder: Tilgange baseret på social innovation kan hjælpe byer med at indføre forskellige modeller for deltagende og inkluderende udvikling for at løse specifikke udfordringer (se City Studio; City Lab Mannheim; projektet »Gendered Innovation«); og mobilisere aktører i økosystemet omkring Mission (se Local Energy Communities (Mission i Valencia);

Desuden kan de bidrage til at skabe rammerne for innovation (kapacitet gennem engagement; mobilisering af netværk omkring udfordringer) (se Superblocks i Vitoria-Gasteiz (og Borgerpagten for bæredygtig mobilitet)) og støtte opskalering og udbredelse af eksisterende løsninger til dekarbonisering.

På et mere grundlæggende plan kan social innovation bidrage til at ændre sociale praksisser og opbygge et robust og fleksibelt innovationsøkosystem gennem kapacitetsopbygning og læring gennem praksis (se Viable Cities-programmet; Cloughjordan Ecovillage).

I forbindelse med indkaldelsen af pilotbyer giver social innovation desuden mulighed for at inddrage lokale og bymæssige aktører i handlingsplanen (f.eks. ved at udforme og udvikle en portefølje af løsninger til missionen, hvad enten det sker ved at udbygge eksisterende løsninger eller udvikle nye) og opbygge kapacitet inden for nye tilgange til udvikling samt nye metoder og værktøjer, der inddrager aktører – især modtagerne – i udformningen og gennemførelsen af løsningerne.

Kønsdimensionen: I 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen "Gendered Innovation 2", en rapport om, hvordan inkluderende analyse bidrager til forskning og innovation. Publikationen indeholder definitioner af begreber og metoder vedrørende køn, gender og intersektionel analyse og præsenterer tværfaglige casestudier, der viser, hvordan kønsdimensionen kan integreres i forskellige forsknings- og innovationsområder, herunder klimaforandringer og byplanlægning. Gendered Innovation-projektet – medfinansieret af EU-Kommissionen – har også udviklet tjeklister til støtte for inkluderende ingeniørarbejde, byplanlægning og -design samt metoder til at udvikle innovationsprocesser.

Eksempler og casestudier

• City Lab Bristol
• Nappi Naapuri
• Real Junk Food Berlin
• Paris på 15 minutter (Klik her for et konceptkort)
• Cloughjordan Økosamfund
• Bologna-borgerpagterne (Klik her for mere information om det deltagende budget.)
• City Studio
• City Lab Mannheim
• Lokale energifællesskaber (Missions Valencia)
• Superblokke i Vitoria-Gasteiz (og Borgerpagten for bæredygtig mobilitet)
• Programmet »Viable Cities«
• Projektet »Gendered Innovation«

Ressourcer og/eller fremtidige platformressourcer/-tjenester, som byerne bør holde øje med

• NZC: Kortlæsning om social innovation
• NZC-video om social innovation
• NZC's Vidensbank
• Undervisningsmateriale om social innovation (MOOC)
• Siscode Learning Hub

Klimaforandringerne er et komplekst og vanskeligt problem, der rækker ud over politiske valgperioder og landegrænser og udspiller sig over lange tidshorisonter. Klimakrisen er både en prøve på vores demokratiers modstandsdygtighed og en mulighed for, midt i de store udfordringer, at forny dem i overensstemmelse med vores aktuelle behov og teknologiske muligheder. Effektive tiltag, der står mål med omfanget af de kommende udfordringer, kræver, at vi bliver mere demokratiske, samarbejdsvillige og kollektivt handlingsorienterede, og det kræver mere end blot teknologisk fremskridt for at kunne skabe løsninger i fællesskab, der har konkrete effekter på folks hverdag og ikke lader nogen i stikken.

Klimakrisen kræver en systemomfattende omstilling i samfundet og i vores byer. Det kræver, at et bredere økosystem – herunder byens indbyggere, virksomheder, innovationsaktører (som universiteter og andre aktører inden for forskning, udvikling og innovation), ngo’er og civilsamfundet, og ikke blot de lokale bystyrelser – deltager i omstillingsprocessen.

De følgende afsnit under »Handlingsdygtighed« er alle i sagens natur variationer over det samme tema: at skabe en kritisk masse gennem engagement og samarbejde for at fremme meningsfulde og varige forandringer.

Samarbejdet inden for byadministrationen er afgørende. Klimauovergangen vil berøre alle forvaltninger: bolig, transport, sundhed, uddannelse, byplanlægning, energi og økonomi. Når klimauovergangen primært betragtes som miljøforvaltningens ansvar, har den ofte svært ved at vinde fodfæste. Opbygningen af stærke tværgående teams, der har mulighed for at udforme politikker og få adgang til budgetmidler på tværs af forvaltningerne, er en afgørende faktor for succes.

Samarbejdet bør dog ikke være begrænset til kommunens egne rammer – også andre skal have mulighed for at deltage. Mange andre aktører, såsom hospitaler, universiteter, skoler, private virksomheder (både store koncerner og SMV'er) og civilsamfundet, kan støtte missionen ved at ændre deres politikker og den måde, de bruger deres penge på. Ved at opbygge tværgående teams, der i fællesskab forvalter missionen, kan bystyret fremskynde sit arbejde. Det er også vigtigt at se opad såvel som udad – at skabe forbindelse til regionale og nationale myndigheder for at etablere stærke partnerskaber på tværs af forvaltningsniveauer.

Endelig bliver byerne nødt til at arbejde eksperimenterende og iterativt. De problemer, de står over for, er komplekse og uden klare afgrænsninger. Forsøg på at løse dem vil uundgåeligt udløse reaktioner indefra systemet. Hvis man følger den traditionelle tilgang med »analyse, planlægning, gennemførelse«, risikerer byerne at investere både tid og penge i løsninger, der ikke er gennemførlige under virkelige forhold. I stedet bidrager en refleksiv tilgang til styring med "planlæg, test, gentag" til at opbygge tillid til den valgte retning og giver andre mulighed for at præge arbejdet, efterhånden som det udvikler sig. Derfor er fremskyndet læring blevet en så afgørende drivkraft for omstillingen (for eksempel i Viable Cities' tilgang). Hvor det ikke allerede er tilfældet, bliver byerne nødt til at etablere processer til at udtrække hurtige erfaringer fra små eksperimenter og bruge dem til at informere den politiske beslutningstagning.

Opsummering: Spørgsmål, du bør stille dig selv – Ledelse og deltagende tilgange

• I hvilket omfang er du åben over for ændringer i tilgangen til lokal forvaltning?
• Hvem bør denne fremgangsmåde eller proces være åben for?
• Hvordan vil dette engagement foregå? Hvilke formelle og/eller uformelle strukturer vil understøtte dette engagement?
• Hvilke ressourcer, strukturer, processer osv. er nødvendige for at gennemføre dette med succes?
• Har du tidligere erfaring med sådanne tilgange/processer?

Hver pilotby vil opbygge sin egen koalition for forandring, der passer til den type pilotaktiviteter, den gennemfører – med inddragelse af centrale interessenter, berørte lokalsamfund og borgergrupper, centrale aktører i økosystemerne samt partnere, der står for gennemførelsen. Ved at analysere den udfordring, byen har valgt at tage fat på, kan byerne bruge systemkortlægning til at identificere aktører, kommunale tjenester og processer (dvs. værdikæder) for at definere, hvem byen skal inddrage og opbygge en koalition for forandring med. Eksempler og casestudier
På verdensplan findes der organisationer, der udvikler samarbejdsmodeller og koalitioner med henblik på klimaløsninger mellem bystyrelser, lokale virksomheder, innovationsmiljøer og borgere.

Her er nogle eksempler:

• Leuven 2030
• Valencia Mission
• Glasgow City Region (Glasgow Green Deal)
• Climate Lab i Wien
• Boston Green Ribbon Foundation
• San Francisco Business Council for Climate Change
• C40 City Business Climate Alliance
• Vancouvers model for grøn økonomi
• Helsinki Smart & Clean Foundation

Mange byer har inddraget en lang række interessenter i udarbejdelsen af en køreplan for en mere bæredygtig fremtid; for eksempel Londons køreplan for cirkulær økonomi

Demokratisk beslutningstagning og medbestemmelse er afgørende for at opnå klimaneutralitet i de mest ambitiøse byer inden 2030 og et klimaneutralt Europa inden 2050. Derfor er det afgørende, at byerne inddrager borgere og byaktører i meningsfuld og inkluderende deltagelse for at bidrage til dette mål. Formålet er at udfordre og inspirere byerne til at gentænke rollen af borgerinddragelse i deres rejse mod klimaneutralitet. For at byerne kan gennemføre overgangen til klimaneutralitet, er det nødvendigt at samle forskellige og til tider modstridende synspunkter, viden og praksis for at opnå en dybere forståelse af de urbane systemer og bygge videre på byernes eksisterende ressourcer. Øget demokratisk vitalitet, inkluderende deltagelse i kommunale processer samt tværsektoriel kommunikation og samarbejde kan føre til bedre beslutningstagning, ansvarlighed og medfordele. Dette kan kræve investeringer i rammer, kompetencer og institutioner, der kan understøtte dette. Effektiviteten af mange byers tiltag og politikker afhænger af borgernes og lokalsamfundenes reaktion. Hvis borgere og andre byaktører føler, at de ikke er blevet inddraget ordentligt, eller føler sig magtesløse over for beslutninger, der påvirker deres liv, kan de blive afmægtige og trække sig tilbage fra at deltage i enhver indsats. Når borgere derimod er aktivt involveret i beslutningstagning og implementering, ændrer det både deres syn på disse processer, hvilket potentielt kan føre til større legitimitet, og deres forhold til byen. Denne tilgang har større chancer for at vinde hjerter og sind og fremme den nødvendige adfærdsændring på tværs af alle dele af systemet, fordi processerne og deres resultater er skabt i fællesskab og nyder tillid. Dette skaber stærke, livskraftige og sundere lokalsamfund, der kan tackle udfordringerne med oprejst pande.

Gennemførelsen af NZC Pilotbyer-programmet er en god mulighed for at inddrage, afprøve og lære af borgernes og de lokale aktørers tilgange samt nye demokratiske tiltag, og for at forbedre og styrke deltagelseskulturen i byen. Varig forandring kræver demokratiske tilgange, der er menneskecentrerede, forpligtet til samfunds- og klimaresiliens og tager højde for den lokale kontekst. Samfundets stemmer og viden, forbundet gennem samarbejde, der ikke kun kommer ovenfra, men også nedefra, skal være grundlaget for de tiltag, som regeringer og civilsamfundet iværksætter. Hvor det er relevant, bør der fremmes inkluderende tilgange, der tager højde for krydsfeltet mellem sociale kategorier – såsom etnicitet, alder eller handicap – og kønsdimensionens relevans.
Her er nogle eksempler:

• Lisboa Participa | Grøn deltagelsesbaseret budgettering i Lissabon
  Processer for borgerindflydelse på budgettet (PB) giver lokalsamfundene mulighed for at træffe beslutninger om byens budget og udgifter. PB kan kombineres med
  overvejelse for at sikre en
  robust, inkluderende proces. Udviklet i Latinamerika med det formål at give lokalsamfundene indflydelse på og kontrol over de offentlige udgifter. PB er blevet gennemført over hele verden. I Lissabon blev det indført af byrådet og har kørt i mange år. Fordelene ved PB omfatter opbygning af fællesskab og øget tillid til bystyrene som følge af lokalsamfundenes ejerskab over udgifterne. PB er dog mindre velegnet til at håndtere langsigtede eller komplekse spørgsmål, da det typisk omhandler kortsigtede projekter. I de senere år er nogle PB-processer blevet kritiseret for at have
  mistede fokus på empowerment. Desuden,
  PB på kommunalt niveau kan være underlagt budgetkontrol på nationalt plan.
  https://op.lisboapartici
• Vision for Skotland | Hvordan anbefalingerne kan forme vores fremtid | Skotlands Klimaforsamling Som en del af Skotlands Klimaforsamling blev deltagernes visioner for fremtiden bragt til live gennem historiefortælling og narrativ opbygning. Formålet var at gøre borgernes udkast til anbefalinger til forsamlingen mere håndgribelige for den brede offentlighed og at illustrere langsigtede politiske løsninger og deres indvirkning på folks liv. Vision for Skotland | Hvordan anbefalingerne kan forme vores fremtid | Skotlands Klimaforsamling
• Borgerdrevet teknologivurdering | Modvirkning af teknokrati og algokrati
  Deltagerbaserede tilgange til teknologivurdering forankrer processen i de erfaringer, som de mest berørte har gjort sig, og bygger på et tæt samarbejde med eksperter og interessenter, der normalt dominerer teknologivurderinger. Denne tilgang anerkender, at eksperter alene ikke kan løse komplekse teknologiske problemstillinger, og at borgere og lokalsamfund yder et vigtigt bidrag til at demokratisere de ekspertdominerede tilgange.
  Det Danske Teknologiråd var banebrydende inden for denne tilgang helt tilbage i 1960'erne. Deltagerbaserede tilgange til teknologivurdering understøtter nye teknologiers langsigtede bæredygtighed ved at sikre, at
  deres indvirkning vurderes på en helhedsorienteret og demokratisk måde, og at der finder en tilstrækkelig offentlig debat sted, inden nye og indgribende teknologier indføres. I øjeblikket er det dog sådan, at
  Teknologivurderinger domineres af eksperter og særinteresser i industrien.
  EXP8 | Kampen mod algokratiet: Behovet for nye deltagende tilgange til teknologivurdering.

Styring og deltagelsesbaserede tilgange
Her kan du finde nogle gode casestudier om »lokalsamfund og klimaforandringer«

Ressourcer og/eller fremtidige platformressourcer/-tjenester, som byerne bør holde øje med

• NZC-borgere og byaktører – kort oversigt
• Video om borgere og byaktører i NZC
• Et økosystem af metoder og casestudier om borgerinddragelse og demokratiske innovationer
• Action Learning-program
• Værktøj til kortlægning af det lokale miljø
• En sammenhængende rejse gennem byens ”engagementer”

Missionsbyerne står over for et betydeligt behov for kapital, både til at finansiere deres omstillingsprocesser og til at gennemføre projekterne ved hjælp af både offentlige og private midler. Deres succes afhænger af, at disse ressourcer identificeres og sikres. Behovene omfatter tilstrækkelig finansiering til udvikling af projekter og porteføljer, der kan opnå klimaneutralitet, samt offentlig og privat kapitalfinansiering og finansiering af disse projekter baseret på deres behov. De vil sandsynligvis kræve en række ressourcer, hvad enten det drejer sig om medfinansiering fra den offentlige sektor, finansiering fra den private sektor, omlægning af budgetter i den offentlige og private sektor, filantropisk finansiering eller finansiering fra lokale ansvarlige (f.eks. forsyningsselskaber).

Missionsbyer vil udarbejde »investeringsplaner« som led i Klimabykontrakt (CCC)-processen. Vi bemærker, at omfanget ikke blot omfatter investeringsaktiviteter, men hele spektret af kapital – finansiering samt offentlig og privat kapital til projektfinansiering

Disse planer bygger på en ramme, der består af flere elementer:

• Vurdere det samlede kapitalbehov for overgangen til klimaneutralitet inden 2030;
• Vurdere og imødekomme behovene for kapacitet og kompetencer blandt centrale aktører, såsom ledere og medarbejdere i by- og regionsforvaltninger, centrale interessenter, finansielle institutioner og borgere;
• Forstå, hvilke typer tiltag der kræver hvilke former for kapital og finansieringsmekanismer;
• Skabe et »gunstigt miljø« for kapitaldannelse og -anvendelse i stor skala, der omfatter gennemgang af data og behovsvurdering, klima- og relaterede politikker (på by-, regions- og nationalt plan), overvejelser om passende og nødvendige kapitalstrukturer samt analyse af kapital- og finansielle risici med strategier til risikoreduktion;
• Etablere solide mekanismer for styring af kapital og finansiering samt overvågning af effekter, som er afstemt med missionens overordnede ramme for effektmåling, for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed blandt alle aktører og undgå enhver risiko for »grønvaskning«.

En investeringsplan for Missionsbyer vil indeholde en oversigt over kapitalbehovene i forhold til de veje til at opnå klimaneutralitet. Den vil skitsere en række risici, der kan påvirke fordelingen af midler til støtte for de nødvendige dekarboniseringstiltag, og bidrage til at identificere de forudsætninger og krav, der understøtter strømmen af kapital fra forskellige kilder. Disse tiltag vil omfatte politiske ændringer for at muliggøre skalerede tiltag, udformning af effektive institutionelle ordninger, såsom dedikerede byfonde, samt foranstaltninger til at begrænse og styre risici på tværs af alle kilder til offentlig og privat kapital. Pilotbyprogrammet vil især yde byerne støtte inden for følgende områder:

• Skabelse af sammenhæng i politikkerne for effektiv mobilisering af kapital
• Fastlæggelse og etablering af de nødvendige kapitalstrukturer på by-, regionalt eller nationalt plan med henblik på at samle forskellige kapitalkilder til finansiering
• Styrke byernes evne til at anvende midler effektivt på tværs af alle behov

Overvågning, evaluering og læring (MEL) for NZC-pilotbyerne er indbyrdes forbundne aktiviteter, der understøtter måling af fremskridt mod klimaneutralitet gennem de respektive pilotaktiviteter samt skaber synergi mellem pilotbyerne på baggrund af fælles erfaringer med hensyn til virkninger. Overvågning vedrører udvikling og anvendelse af kvantitative indikatorer til at spore og analysere byernes fremskridt mod direkte effekter (som netto-nul udledning af drivhusgasser) og indirekte effekter (medfordele), samt opsætning, styring og vedligeholdelse af dataindsamlingsværktøjer og infrastruktur. Evaluering betegner analyse og vurdering af overvågningsoplysninger i forhold til fastsatte mål, delmål og benchmarks med det formål at fastslå, i hvilket omfang kritiske milepæle, mellemliggende resultater og endelige effekter er opnået. Læring indebærer en struktureret og kontinuerlig proces med statusopgørelse og syntese for at generere indsigt i realtid, der hjælper byerne med at forstå, hvilke løsninger der virker, i hvilke sammenhænge, for hvem og hvorfor. Dermed vil disse aktiviteter generere dokumentation og viden, der muliggør refleksiv styring og korrektion/forfining af handlingsforløbet. Endelig er MEL afgørende for skalerbarheden og overførbarheden af pilotaktiviteter på tværs af flere klimaneutralitetsdomæner og bykontekster inden for NZC.

Det er en udfordrende opgave for byerne at sikre, at de flerdimensionelle og systemiske virkninger af NZC-pilotaktiviteterne inddrages i planlægningen på et tidligt tidspunkt, og at erfaringerne fra senere tiltag løbende indsamles, måles og inddrages i MEL-processerne. Denne opgave kompliceres yderligere, når de forventede forandringer i retning af klimaneutralitet forventes at ske gennem ikke-lineære og komplekse forløb. For at imødegå dette vil det at opbygge byernes forståelse og klarhed omkring deres forventede 'effektforløb' som en udviklingsproces hjælpe byerne med effektivt at operationalisere deres MEL-processer gennem både kvantitative og kvalitative indikatorer.

Pilotbyerne skal støttes i klart at formulere deres effektveje gennem deres effektlogik eller forandringsteori (TOC) for at tydeliggøre de grundlæggende mekanismer, der vil skabe positive effekter over tid. Disse effektlogikker og fortællingerne om transformation vil knytte pilotbyernes foreslåede aktiviteter til kort- og mellemsigtede ændringer, der kan observeres/måles, og som er forløbere for senere langsigtede effekter, der vil ændre de urbane systemer.

Eksempler og casestudier

• GPC: Den globale protokol for drivhusgasemissioner på lokalt niveau Emissions (GPC) kræver, at byer måler og offentliggør en omfattende drivhusgasopgørelse ved hjælp af to forskellige, men komplementære tilgange. Den ene tilgang omfatter emissioner fra både produktions- og forbrugsaktiviteter, der finder sted inden for bygrænsen, herunder visse emissioner, der udledes uden for bygrænsen. Den anden tilgang inddeler alle emissioner i »omfang«, afhængigt af hvor de fysisk finder sted. Denne tilgang kræver separat opgørelse af emissioner, der fysisk frigives inden for bygrænsen, for sammenlægning af flere byopgørelser for at undgå dobbelttælling. Rammeværket for anvendelsesområder hjælper med at skelne mellem emissioner, der fysisk forekommer inden for byen (anvendelsesområde 1), og dem, der forekommer uden for byen (anvendelsesområde 3), samt fra brugen af elektricitet, damp og/eller opvarmning/køling leveret af forsyningsnet, der kan krydse bygrænser eller ej (anvendelsesområde 2).
• Rammeaftalen »Covenant of Mayors«: Denne metodiske tilgang til rapportering om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer (herunder lokal opgørelse af drivhusgasudledninger) er af helhedspræget karakter. Med hensyn til modvirkning af klimaforandringer hjælper denne tilgang de lokale myndigheder med at inddrage alle de forskellige forbrugere i deres område. Metoden bygger på en integreret og inkluderende planlægning inden for klima og bæredygtig energi, hvor lokale interessenter spiller en aktiv rolle.
• Læring/meningsskabelse metoder: Der er udviklet og implementeret innovative MEL-processer gennem EIT Climate-KIC-finansierede initiativer såsom MOTION-projektet og Deep Demonstrations, som har operationaliseret realtidslæring og meningsskabelsesprocesser i samarbejde med EU-byer og skabt hurtige evalueringscyklusser inden for en række områder med et eksplicit fokus på systemisk transformation

Ressourcer og/eller fremtidige platformressourcer/-tjenester, som byerne bør holde øje med

• NZC Overvågning, Evaluering og læring (MEL) Ramme bygger på de MEL-behov, som byerne har fremhævet, rammevilkårene i CCC, anbefalinger fra JRC samt overvågningsbehovene i forbindelse med den bredere gennemførelse af missionen. Baseret på et omfattende arkiv af eksisterende metoder, tilgængelige værktøjer og rammer, som byerne i øjeblikket anvender i praksis, vil MEL-rammen udvikle sæt af kritiske indikatorer, måle- og rapporteringsprocesser til evaluering af implementeringen af NZC og dermed missionens resultater (se figuren nedenfor med rammens nøglekomponenter).

• NZC TOC og TOC-ressourcer (Canvas, værktøjskasse) vil understøtte afgrænsningen af MEL-aktiviteterne med et »udvalg« af forventede resultater/effekter (både direkte og sidegevinster) for kritisk at vurdere begrundelsen for de centrale resultater i deres portefølje af emissionsområder og virkemidler. Byerne vil være i stand til at vurdere, hvordan pilotaktiviteterne bidrager til de forventede resultater, og hvordan de understøttes af eksisterende dokumentation i form af måleparametre og indikatorsæt. Dette trin vil også hjælpe med at udvælge, hvad der skal måles på baggrund af den forventede forandring, fastlægge den rette dokumentation og vurdere hullerne i dokumentationen samt hvordan disse huller potentielt kan adresseres gennem NZC MEL-rammen (se figuren nedenfor).

• MEL-artikler på portalen: MEL-rammeværket vil også hjælpe pilotbyerne med at kvantificere de direkte fordele og de afledte fordele ved implementeringen samt de mellemliggende resultater og langsigtede virkninger. Desuden vil disse evalueringsdata blive integreret i NZC-portalen for at visualisere fremskridt på byplan og inden for specifikke sektorer, sammenfatte dem og sammenligne dem med byernes potentiale for emissionsreduktion samt skabe en grænseflade til fastlæggelse af rapporteringsrutiner til overvågning af fremskridt.

Direkte virkninger og indirekte virkninger (principperne om sidegevinster og om ikke at forvolde væsentlig skade):
For NZC-pilotbyerne forstås co-benefits som yderligere virkninger eller positive bivirkninger af – og som en integreret del af – tiltag til klimabegrænsning eller -tilpasning. Disse virkninger kan forventes at blive opnået på kort, mellemlang eller lang sigt gennem pilotgennemførelsen, afhængigt af de udvalgte emissionsområder og den løsningsportefølje, som byerne har udarbejdet. For eksempel er det kendt, at lavemissions- og aktive mobilitetsløsninger har positive effekter på folkesundheden og trivsel. Samtidig kan nogle klimahandlinger også potentielt føre til negative konsekvenser eller afvejninger, der bør undgås. For eksempel kan øget energiproduktion eller opvarmning fra biomasseressourcer have negative virkninger på den lokale luftkvalitet og den regionale biodiversitet. Sådanne negative virkninger af tiltag på andre sektorer er beskrevet i EU's taksonomiforordning (artikel 17) som "Do No Significant Harm"-principper (DNSH) og anvendes på miljømål og tilhørende aktiviteter. Disse principper danner også grundlag for NZC-taksonomien for teknologiske løsninger/tjenester og de tilhørende vidensdatabaser og faktablade, der er tilgængelige på NZC-portalen. Medfordele kan også inddeles i direkte og indirekte medfordele afhængigt af, hvor tæt de er knyttet til et konkret resultat af indsatsen. For eksempel er forbedret luftkvalitet gennem brug af vedvarende energi (reduktion af koncentrationer af kvælstofoxid og partikler) en direkte medfordel, mens de dermed forbundne forbedringer i sygelighed og dødelighed er indirekte medfordele, der følger af forbedringerne i luftkvaliteten. Derfor vil en klar og omfattende forståelse af potentielle sidegevinster og deres indbyrdes sammenhæng hjælpe byerne med at identificere en bred vifte af indirekte virkninger og afvejninger for deres specifikke aktiviteter. Desuden er det vigtigt på forhånd at overveje, hvilke data der er behov for til at estimere sidegevinster/virkninger, og at inddrage dataindsamlingsmetoden for MEL i de foreslåede pilotaktiviteter.

I det følgende afsnit præsenteres en udtømmende (men ikke udtømmende) oversigt over sidegevinster og deres tematiske inddeling, som pilotbyerne kan tage i betragtning, når de udarbejder deres porteføljer
Kortlægningen af potentielle virkninger, sidegevinster, synergier og risici er påbegyndt for de forskellige tematiske tiltag, der omfatter klimabegrænsning og -tilpasning/modstandsdygtighed, miljø (vand, jord og økosystemer), fødevareforsyning og -produktion, socioøkonomiske og sundhedsmæssige sidegevinster samt sikring af tværsektoriel integration. Vi erkender dog, at disse sammenhænge er komplekse, både hvad angår den konceptuelle forståelse og de kontekstuelle overvejelser i praksis og implementeringen. Disse gensidige afhængigheder vil efterfølgende blive analyseret mere indgående og præsenteret i kommende NZC-leverancer, såsom NZC Impact Logic (Theory of Change), MEL-ressourcer, emissions-datarapporteringsmekanismer, analyse af de teknologiske løsninger og barrierer for implementering samt andre relevante projektarbejdspakker. Tabellen nedenfor giver et overblik over den brede vifte af direkte og indirekte sidegevinster og deres kategorisering, som betragtes som et udgangspunkt i NZC for design af tjenester og løsninger samt MEL-aktiviteter.

	Virkninger (herunder sidegevinster) og virkningskategorier
Direkte virkninger	Klimaneutralitet
	Klimabeskyttelse Reducerede drivhusgasemissioner Øget energieffektivitet eller omfanget af renoveringer (herunder fjernvarme) Mindre energibehov, -behov eller -forbrug Bedre adgang til ren, stabil og prisoverkommelig energi Mindre energifattigdom Øget overgang til offentlig transport, gang og cykling Fald i private køretøjers andel af den samlede trafik Øget udbredelse af køretøjer med lavt CO₂-udslip til privat brug, godstransport og offentlig transport (elbiler, elcykler, brintdrevne køretøjer osv.)
	Klimatilpasning Øget kulstofbinding (f.eks. gennem naturbaserede løsninger) Forbedret stabilitet i byinfrastrukturen Mindre risiko for naturkatastrofer eller klimakatastrofer Øget beredskab over for usikkerheden omkring klimaets konsekvenser
Indirekte virkninger	Folkesundhed og miljøpåvirkninger Bedre luftkvalitet Mindre støjforurening Øget trafiksikkerhed Mindre varmeø-effekt Forbedret fysisk og psykisk velvære Forbedret livskvalitet, tiltrækningskraft og æstetik (i tråd med de nye EU-Bauhaus-mål) Øget fysisk aktivitet og en aktiv livsstil Retfærdig og økonomisk overkommelig adgang til boliger
	Social inklusion, demokrati og kulturelle virkninger Styrket borger- og lokalsamfundsdeltagelse samt sociale forudsætninger for deltagelse og engagement Øget social retfærdighed Forbedret social samhørighed, ligestilling mellem kønnene, retfærdighed bedre fungerende demokratiske institutioner Øget bevidsthed om samfundsmæssige spørgsmål Bedre adgang til job- og beskæftigelsesmuligheder samt muligheder for kompetenceudvikling Bedre adgang til information, øget bevidsthed og adfærdsændringer
	Virkninger på den økonomiske udvikling Øgede investeringer i forskning og innovation Lavere fremtidige vedligeholdelses- og investeringsomkostninger Flere faglærte job og højere beskæftigelsesfrekvens Øget økonomisk fremgang (jobkvalitet, bæredygtige forsyningskæder osv.) Øget økonomisk afkast af naturkapitalen Øget teknologisk modenhed og udbredelsestempo Lokal økonomisk aktivitet og global tilkobling Øget lokalt iværksætteri og lokale virksomheder/initiativer Øget synlighed og viden/teknologioverførsel til lokale virksomheder og iværksætterprojekter Integrering af nye økonomiske modeller som lokaløkonomi og deleøkonomi
	Virkninger på ressourceeffektiviteten Bedre affaldshåndtering og øget effektivitet Øget anvendelse af materialekredsløb og cirkulær økonomi Forbedret vandkvalitet Forbedret proces/gennemførelse af vandforvaltning Bæredygtige og modstandsdygtige systemer til fødevareproduktion og -forsyning Mindre madspild Øget produktion og forbrug af lokalt dyrkede fødevarer Forbedrede metoder til arealforvaltning (med fokus på biodiversitet)
	Indvirkning på biodiversiteten Udvidet byskovbrug, plantager og forbedret plantesundhed Mindre miljøbelastning Flere ikke-invasive arter og bestøvere Forbedret jordhelbred Mindre risiko for sygdomsudbrud/pandemi Øget miljøbevidsthed Forbedret økologisk sammenhæng mellem levesteder Bedre naturgenopretning

Ressourcer og/eller fremtidige platformressourcer/-tjenester, som byerne bør holde øje med

• NZC Impact Logic vil være en central ressource, der viser sammenhængen mellem de forventede direkte og afledte fordele og de mellemliggende resultater, der er kortlagt langs byernes pilotprojekter Impact Pathways.
• De ressourcer, der stilles til rådighed for byerne i forbindelse med dette emne, vil omfatte en liste/oversigt over sidegevinster, der skal betragtes som kort-, mellem- og langsigtede resultater, som forventes opnået og målt i forbindelse med pilotaktiviteterne. Denne liste vil bygge videre på det igangværende arbejde og de ressourcer, der udvikles som led i MEL-rammen og effektlogikken samt NZC-taksonomien for teknologiske løsninger og tjenester.
• Vejledning fra NZC-platformen om valg af teknologiske løsninger og tjenester vil hjælpe pilotbyerne med at vurdere eksterne virkninger samt identificere og markere eventuelle risici for overtrædelse af DNSH-principperne i forbindelse med implementering af innovationer.
• MEL-rammen og den virkningslogik, der er beskrevet i det foregående afsnit, skal vejlede pilotbyerne i at identificere risici og utilsigtede konsekvenser af deres tiltag, samtidig med at de overholder EU’s klima- og miljømæssige prioriteter og ikke forvolder disse væsentlig skade.
• "Hvad angår platformen, vil modulet til forvaltning af udbud og tilskud blive anvendt til den operationelle styring af al rapportering vedrørende pilotaktiviteterne, hvilket vil omfatte målinger og visualisering af de vigtigste sidegevinster på baggrund af de data, der indhentes fra pilotbyerne."
• Biblioteket med teknologiske og emissionsspecifikke løsninger, der indgår i Vidensbanken, skal mærkes med de tilknyttede sidegevinster for hver enkelt løsning

Eksempler og casestudier

• Projektet »Healthy, Clean Cities Deep Demonstration«, som blev koordineret af EIT Climate-KIC, hjalp en gruppe ambitiøse EU-byer med at etablere en strategisk læringspraksis. Projektet var med til at udvikle en effektlogik til lokalbaserede forsøg og anvendte »sensemaking«-cyklusser til at generere handlingsrettede indsigter, der kunne danne grundlag for design og implementering.
• UNDP’s »Sensemaking«-initiativ, der er oprettet som et netværk af Accelerator Labs i 115 lande, har udviklet og implementeret værktøjer og metoder inden for kompleksitets- og systemtænkning for at fremme modeller for peer-learning og fremskynde læringen i et globalt fællesskab af fagfolk i den offentlige sektor med henblik på at nå 2030-målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne).
• Living Labs-tilgangen og dens gennemførelse via forskellige EU-initiativer skaber et rammeværk, hvor koalitioner bestående af flere aktører har kunnet afprøve, udvikle og i fællesskab skabe innovative løsninger med henblik på at fremskynde læringen om bymæssige udfordringer. For eksempel: AMS Institute – Urban Living Labs.

Ressourcer og/eller fremtidige platformressourcer/-tjenester, som byerne bør holde øje med

• Ledte workshops for byklynger med henblik på i fællesskab at udarbejde byernes effektveje, læringsmål/strategi og evalueringsmetoder samt regelmæssigt at udveksle erfaringer med andre pilotbyer.
• NZC Impact Logic og supplerende materiale (oversigter, metoder, værktøjer, casestudier osv.) leveret af Net Zero Cities Platform og portalen.
• Synergier og samarbejde med nationale missionsplatforme med henblik på at formidle erfaringerne fra NZC Pilotbyer-programmet på nationalt plan

EU-missioner er et nyt element i Horizon Europe-programmet for forskning og innovation for årene 2021-2027. De understøtter Europa-Kommissionens prioriteter, såsom Den Europæiske Grønne Aftale, Et Europa rustet til den digitale tidsalder, Bekæmpelse af kræft og Det nye europæiske Bauhaus. Der blev nedsat fem missionsudvalg bestående af førende eksperter, som skulle hjælpe med at specificere, udforme og gennemføre missionerne for Horisont Europa. I september 2020 afleverede missionsudvalget de endelige anbefalinger til Europa-Kommissionen. I september 2021 blev EU-missionen om 100 klimaneutrale og smarte byer inden 2030 (Cities Mission) officielt lanceret, og gennemførelsesplanen blev offentliggjort.

NetZeroCities (NZC) er et fireårigt projekt, der finansieres af forsknings- og innovationsprogrammet Horisont 2020. Projektet har til formål at hjælpe byer med at overvinde de nuværende strukturelle, institutionelle og kulturelle barrierer, de står over for, så de kan blive klimaneutrale inden 2030.

NZC-projektet tilbyder avancerede kompetencer inden for systemisk forandring, borgerinddragelse og -deltagelse, deltagelsesbaseret og innovativ styring, kapital- og finansieringsstrukturering samt social innovation, for at sikre, at byerne har adgang til den ekspertise, der er nødvendig for at tackle de udfordringer, de står over for i bestræbelserne på at blive klimaneutrale.

NetZeroCities anerkender, at byerne har behov for at udvikle specifikke strategier, der er skræddersyet til lokale og regionale forhold, og vil støtte dem ved at udvikle, fremme og integrere nye og eksisterende værktøjer, ressourcer og ekspertise i en samlet platform, som alle byer har adgang til via en onlineportal (Mission Platform). NZC's missionsplatform yder også støtte til fælles udarbejdelse af Climate City Contracts med lokale interessenter og borgere. Udarbejdelse, underskrivelse og gennemførelse af klimabykontrakter er et centralt element i EU-missionen om 100 klimaneutrale og smarte byer inden 2030. Selvom disse kontrakter ikke er juridisk bindende, udgør de et klart og meget synligt politisk tilsagn, ikke kun over for Europa-Kommissionen og nationale og regionale myndigheder, men også over for borgerne. De vil indeholde planer for byens opnåelse af klimaneutralitet inden 2030 samt en investeringsplan.

Derudover vil der inden for rammerne af NZC-projektet blive iværksat en åben indkaldelse af pilotbyer. Med støtte fra den vifte af tjenester, viden og ekspertise, som NZC Mission Platform tilbyder, vil pilotbyerne forpligte sig til at iværksætte tiltag inden for og/eller på tværs af et eller flere emissionsområder, der tester veje til dekarbonisering for at overvinde hindringer for transformationen og i sidste ende fremskynde deres rejse mod at blive en kulstofneutral by. Pilotbyerne vil modtage tilskud til at støtte gennemførelsen af deres eksperiment med vægt på samarbejde, refleksion og læring samt identifikation af både barrierer for forandring og muligheder for interventioner på flere niveauer og med flere virkemidler for at overvinde disse.

Nyttige links og referencer

• NetZeroCities, tilgængelig på https://netzerocities.eu/
• EU-missionen »Klimaneutrale og smarte byer« Gennemførelsesplan, september 2021.
• Yderligere dokumenter, herunder informationspakke til byer på hjemmesiden for EU-missionen: Klimaneutrale og smarte byer

Den europæiske grønne aftale
Den europæiske grønne pagt (EU's grønne pagt) er Den Europæiske Unions svar på de klima- og miljømæssige udfordringer, der udgør denne generations afgørende opgave. Det er en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen netto emissioner af drivhusgasser i 2050, hvor miljøet og borgernes sundhed beskyttes, og hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceforbruget.

I praksis er den europæiske grønne pagt, der blev vedtaget i 2020, en række politiske initiativer fra Europa-Kommissionen med det overordnede mål at gøre Den Europæiske Union (EU) klimaneutral i 2050. Der vil også blive fremlagt en konsekvensanalyseplan for at øge EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 til mindst 50 % og mod 55 % sammenlignet med 1990-niveauet. Planen er at gennemgå hver eksisterende lovgivning med hensyn til dens klimamæssige fordele og at indføre ny lovgivning om cirkulær økonomi, bygningsrenovering, biodiversitet, landbrug og innovation.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, udtalte, at den europæiske grønne pagt ville blive Europas "månelandingsøjeblik". Von der Leyen udnævnte Frans Timmermans til næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt.

Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa udgør investeringssøjlen i den europæiske grønne pagt. For at nå 2030-målene for klima og energi vil der være behov for yderligere investeringer på 260 mia. EUR om året frem til 2030. Der er behov for en ramme, der kan bygge bro mellem de politiske mål og de betydelige private finansielle ressourcer, der er til rådighed. Denne ramme vil være rettet mod investeringer i klima, miljø og sociale forhold, idet de sociale investeringer er begrænset til det omfang, de er relateret til den bæredygtige omstilling. Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa vil gennem EU-budgettet og de tilknyttede instrumenter mobilisere mindst 1 billion euro i private og offentlige bæredygtige investeringer i det kommende årti.

CINEA
Det Europæiske Forvaltningsagentur for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) er efterfølgeren til Forvaltningsagenturet for Innovation og Netværk (INEA). Det blev officielt oprettet den 15. februar 2021 og påbegyndte sine aktiviteter den 1. april 2021 med henblik på at gennemføre dele af visse EU-programmer. CINEA spiller en central rolle i støtten til EU's grønne pagt gennem en effektiv og resultatorienteret gennemførelse af elementer i de delegerede programmer: Connecting Europe Facility (CEF), Horizon Europe, Innovationsfonden (IF), LIFE-programmet, EU's finansieringsmekanisme for vedvarende energi, mekanismen for retfærdig omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond. Dets erklærede mission er at støtte interessenterne i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt gennem programforvaltning af høj kvalitet, der bidrager til gennemførelsen af projekter, der fremmer dekarbonisering og bæredygtig vækst.

Horizon Europa
Horizon Europe er det største grænseoverskridende program nogensinde til støtte for forskning og innovation og vil blive gennemført af EU. Dette nye EU-program for forskning og innovation vil have et budget på omkring 95,5 mia. euro for perioden 2021-2027. CINEA vil forvalte arbejdsprogrammerne under klynge 5 i Horizon Europe, som omfatter områderne klima, energi og transport. Klimahandlingsdelen af klynge 5 i Horizon Europe har til opgave at udvikle strategier og politikker for modvirkning og tilpasning, der skal tackle den globale klimakrise på grundlag af en forståelse af dens årsager, udvikling og konsekvenser samt tre EU-missioner (klimaneutrale og smarte byer, klimatilpasning og havene).

Samlet set forventes det, at CINEA vil forvalte et budget på op til 15 mia. euro til Horisont Europa inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.