Vejledning til pilotbyprogrammet
Resumé
Vejledningen til pilotbyerne er et resultat under arbejdspakke 4 (WP4) i NetZeroCities-projektet (NZC), som omfatter udformningen og gennemførelsen af et pilotbyprogram via en åben indkaldelse af forslag og det efterfølgende tilskudsprogram.
Formålet med denne vejledning er at hjælpe byerne med at udarbejde forslag til indsendelse i forbindelse med den åbne indkaldelse. Den giver vejledning om omfanget, formålet og målene for Pilotbyprogrammet samt den overordnede metodik i NZC-projektet, introducerer centrale begreber og terminologi samt henviser til nyttige ressourcer, værktøjer og casestudier inden for disse områder.
Indledning
Vejledningen til pilotbyer er et opslagsværk, der udgives med det formål at yde støtte og vejledning til byer, der har til hensigt at ansøge om deltagelse i NZC-pilotbyprogrammet.
Den indeholder støtte og vejledning vedrørende baggrunden for og fokusområdet i NZC Pilotbyer-programmet (herunder en tidsplan for ansøgningsrunden), en introduktion til programmets centrale begreber, terminologi og komponenter samt, hvor det er relevant, yderligere ressourcer, links, casestudier og eksempler, som byerne kan benytte i forbindelse med udarbejdelsen af deres ansøgning.
Vejledningen kan blive opdateret, hvis de underliggende oplysninger ændres og/eller bliver tilgængelige. Der vil blive offentliggjort en liste over ofte stillede spørgsmål (FAQ), hvor forespørgsler og de tilhørende svar er relevante for alle potentielle ansøgere.
Ud over denne vejledning vil der i forbindelse med indkaldelsens åbning (i henhold til tidsplanen i afsnit 2.1) blive offentliggjort retningslinjer for indkaldelsen, som vil indeholde opfordringen til at indsende ansøgninger, bedømmelses- og udvælgelseskriterier samt tekniske oplysninger vedrørende ansøgningsprocessen.
Vejledningen er udarbejdet med det formål at være både informativ og inspirerende for byer, der overvejer at ansøge om deltagelse i NZC Pilotbyer-programmet, og er bygget op omkring følgende spørgsmål:
- Hvorfor er dette [afsnit/emne] relevant for NZC og udbuddet vedrørende pilotbyerne?
- Hvordan er dette nyttigt eller relevant for byerne, når de udarbejder deres forslag?
- Findes der relevante eksempler og casestudier?
- Hvilke ressourcer og/eller fremtidige ressourcer/tjenester på NZC-platformen bør byerne holde øje med?
- Opsummering: Hvilke spørgsmål bør byerne stille sig selv i forbindelse med dette afsnit/emne?
- Hvilke nøglebegreber bør en ordliste indeholde?
- Er der nogen formelle referencer, der bør medtages?
Sådan bruger du denne vejledning:
- Vejledningen er overordnet opbygget i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsens retningslinjer og bedømmelseskriterier, men det primære udgangspunkt har været at støtte byernes idéudvikling og overvejelser, inden de indsender en ansøgning.
- Nøgleord og begreber, der er fremhævet med fed skrift og blå farve, er defineret med henblik på NZC Pilotbyer-programmet og kan findes i ordlisten.
- I henhold til ansøgningsvejledningen skal det bemærkes, at når der indsendes en ansøgning for flere byer til pilotby-indkaldelsen, henviser udtrykket »by« i dette dokument til gruppen af byer eller til hver enkelt by i den pågældende gruppe.
1 NetZeroCities: Pilotbyprogram
1.1 Problemer og muligheder i forbindelse med emissioner i byerne
Byerne er centrum for økonomisk aktivitet, vidensudvikling, innovation og nye teknologier og har indflydelse på livskvaliteten for de borgere, der bor eller arbejder der, og bidrager dermed væsentligt til trivsel i de europæiske samfund. De spiller en central rolle i bestræbelserne på at nå målene i Den Europæiske Grønne Aftale (EGD) om at reducere
emissionerne med 55 % inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050. Byerne udgør kun 4 % af EU's areal, men er hjemsted for 75 % af EU's borgere. Desuden forbruger byerne over 65 % af verdens energi og tegner sig for mere end 70 % af de globale
CO2-emissioner. Tre ud af fire EU-borgere boede i byområder i 2014, og dette tal forventes at stige til ca. 83,7 % inden 2050.
Bekæmpelsen af klimaforandringerne afhænger derfor i høj grad af indsatsen i byerne gennem en grøn og digital omstilling. Mission-byerne forventes at gå forrest i denne omstilling ved at opnå klimaneutralitet inden 2030 samt at tilbyde deres borgere renere luft, mere sikker transport og mindre trængsel og støj. Målene for EU-missionen om klimaneutrale og smarte byer (
'Cities Mission') er at opnå 100 klimaneutrale og smarte europæiske byer inden 2030 og at sikre, at disse byer fungerer som eksperimenterings- og innovationscentre, så alle europæiske byer kan følge trop inden 2050.
Dette ambitionsniveau er et ekstraordinært projekt, der vil kræve gennemgribende og
systemiske forandringer. Regeringens lederskab vil være afgørende, ligesom indsatsen fra erhvervslivet, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer, hvilket kræver samordning med hensyn til politikker, styring og måden, hvorpå vi sikrer de nødvendige kapitalinvesteringer.
For at nå sine mål skal
Cities Mission også bidrage til at overvinde de betydelige udfordringer, der i øjeblikket forhindrer en stor gruppe byer i at nå målet om klimaneutralitet i 2030. Mange byer og byorganisationer har udtalt, at de gerne vil gå længere og hurtigere, men at de står over for hindringer, såsom deres operationelle kapacitet og evner, tilgængeligheden af midler og finansiering samt behovet for at opbygge politisk opbakning både blandt deres vælgere og i deres respektive lande. Dette er konkrete eksempler på de mange vanskeligheder, byerne står over for på deres vej mod klimaneutralitet, men det er ikke nødvendigvis de eneste.
På områder som bymobilitet og bygningers energieffektivitet giver byernes særlige kendetegn – såsom høj befolkningstæthed og geografisk koncentration – gode muligheder for innovation, der kan få stor betydning for klimaneutraliteten. Byerne udgør en stor del af Europas bygningsmasse, hvor renovering er en forudsætning for at spare energi på vejen mod klimaneutralitet. Dette kan medføre massive (og synlige)
"sidegevinster" såsom bedre luftkvalitet udendørs og indendørs, mindre trafikbelastning, sundere aktiv mobilitet samt sundere, mere klimasikre og komfortable bygninger; færre trafikdræbte, mindre støj og et renere, smukkere og mere værdifuldt bymiljø. Med andre ord er der en stærk og positiv "afsmittende" effekt fra politiske foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser i byerne, hvilket vil hjælpe dem med at opbygge opbakning til sådanne foranstaltninger blandt borgerne.
Smart city-løsninger og udveksling af data i stor skala åbner muligheder for at planlægge, gennemføre og overvåge reduktioner i
emissioner inden for en række sektorer, såsom bytrafik, energieffektivitet i bygninger,
overvågning af luftforurening samt vand- og affaldshåndtering.
I erkendelse af, at hovedparten af investeringerne til opnåelse af kulstofneutralitet vil skulle foretages, direkte eller indirekte, af borgere, ejendomsejere, forsyningsselskaber, infrastrukturudviklere, virksomheder og andre interessenter (ifølge en beregning i denne rapport fra Material Economics anslås det faktisk, at kun 17 % af investeringerne vil blive foretaget direkte af byerne), vil byerne spille en central rolle i mobiliseringen af andre interessenter ved at udnytte deres planlægningsbeføjelser, deres rolle som aktionærer i forsyningsselskaber, gennem initiativer rettet mod borgerne, ved hjælp af incitamenter og ved at fremme investeringer rettet mod flere interessenter.
Ressourcer og andre tiltag
- NZC Mission Platform vil indeholde et Vidensbank med casestudier og eksempler, der kan give inspiration og vejledning, samt et kontrolpanel, hvor byerne kan overvåge og sammenligne fremskridt. Derudover vil platformen indeholde et kort over innovationsøkosystemer med europæiske klynger, inkubatorer og støtteprogrammer, der hjælper teknologivirksomheder med at levere bæredygtige løsninger til byernes klimastrategier.
- Living-in.EU-bevægelsen har til formål at fremskynde den digitale omstilling på en måde, der hjælper byer og lokalsamfund med at tackle en række samfundsmæssige udfordringer, især dem, der skyldes klimaforandringerne.
- Den europæiske klimapagt.
- Initiativet »Det Nye Europæiske Bauhaus« (NEB) til klimaneutrale forbedringer af bymiljøet.
- Mannheim-erklæringen, som er iværksat af ICLEI, med det formål at støtte byer i udviklingen og gennemførelsen af »lokale grønne aftaler«, samt det nye Leipzig-charter, der blev vedtaget i november 2020, og som lægger særlig vægt på en grøn, retfærdig og produktiv bæredygtig byudvikling.
- Nationale energi- og klimaplaner.
- EU's samhørighedspolitik.
- EU’s byudviklingsdagsorden.
- EU's kompetencepagt
- Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten og planerne
- REPowerEU-planen
- EU-mission: Klimaneutrale og smarte byer: Gennemførelsesplan
Nyttige links og referencer
- Se de 100 byer, der er udvalgt til Cities Mission
- Udviklingen og prognoserne for den fortsatte urbanisering
- Material Economics (2020). En analyse af de økonomiske argumenter for at gøre byerne CO₂-neutrale – Hvorfor det er afgørende at analysere de økonomiske argumenter for at gøre byerne CO₂-neutrale (findes her)
1.2 NZC-pilotbyprogrammet
NZC Pilotbyer-programmet vil udvælge og støtte europæiske byer i at afprøve og gennemføre innovative tilgange til hurtig dekarbonisering gennem et toårig pilotprogram, der arbejder på tværs af tematiske områder og funktionelle siloer til støtte for systemisk omstilling. Udvælgelsen af pilotprojekter vil søge at adressere alle urbane systemer, der bidrager til klimaneutralitet, herunder mobilitet, energisystemer og det bebyggede miljø, materiale- og ressourcefloder, naturområder, kulturelle/sociale/finansielle/institutionelle systemer samt tilgængelige offentlige rum. Et hvilket som helst pilotprojekt kan målrette sig mod alle eller en kombination af disse urbane systemer, afhængigt af deres kontekst og omfanget af det foreslåede pilotprojekt.
Pilotbyerne forventes i løbet af pilotprojektets varighed at afprøve og implementere innovative løsninger eller grupper af løsninger på by- eller bydelsniveau og derved fremhæve konkrete erfaringer fra de innovative forløb, samtidig med at der opbygges viden, kapacitet og kompetencer på byniveau. Ved afslutningen af pilotprojektet bør der være identificeret et klart sæt innovative løsninger, der er klar til at blive implementeret, skaleret og/eller replikeret. Dette kan omfatte nye forretningsmodeller, politiske initiativer, innovation inden for styring, finansieringsmodeller samt replikerings- eller skaleringsstrategier.
De udvalgte pilotbyer vil modtage økonomisk støtte og praktisk hjælp fra byrådgivere og partnere i NZC-konsortiet til at finpudse deres pilotaktiviteter, inden implementeringen påbegyndes, med henblik på at imødekomme kravene og inddrage feedback fra udvælgelsesprocessen. I takt med at de byer og/eller lokalsamfund, der deltager i pilotprojekterne, arbejder på at skaffe yderligere ressourcer, vil Mission Platform hjælpe dem med at tilvejebringe midler og finansiering til fuld implementering samt efterfølgende indsatser for at udbrede og opskalere projektet.
Endelig vil der blive arrangeret en lang række aktiviteter for at fremme læring blandt pilotbyerne som en central del af kapacitetsopbygningen, udbredelsen af vellykkede innovationer og styrkelsen af relationerne. Et venskabsbyprogram (City Learning Programme) vil knytte hver pilotby sammen med to eller tre venskabsbyer fra EU-medlemsstaterne og (H2020) associerede lande. Formålet med venskabsbyinitiativet er at skabe inklusiv deltagelse i effektiv klimahandling, fremme retfærdige omstillinger og opbygge social samhørighed.
Koordineringen af og på tværs af udvalgte pilotprojekter er en nødvendighed både på byniveau og på EU-niveau for at skabe en mangfoldighed af konkrete eksempler, der viser veje til yderligere og vidtrækkende forandringer i europæiske byer og på tværs af Den Europæiske Union. Udvælgelsesprocessen for pilotprojekterne sigter derfor mod at opbygge en strategisk portefølje, hvor hvert pilotprojekt har potentiale til at afprøve og demonstrere gennemførligheden af en vej til forandring i en bestemt kontekst. Sammen supplerer pilotbyerne hinanden i at tegne et billede af, hvordan systemisk forandring kunne se ud.
1.2.1 Hvordan ser en god pilot ud?
Gode piloter:
- tager udgangspunkt i erkendelsen af, at – med ordene fra EU-missionen Klimaneutrale og smarte byer – gennemførelsesplan,
"Den største hindring for klimaomstillingen er ikke manglen på klimavenlige og intelligente teknologier, men evnen til at implementere dem. Den nuværende silobaserede forvaltningsform, der er udformet og udviklet med henblik på traditionelle byfunktioner og -tjenester, kan ikke drive en ambitiøs klimaomstilling. Derfor er der et presserende behov for en systemisk omstilling."
- sigt mod en systemisk omstilling ved målrettet at kombinere flere forandringsfaktorer for at opbygge kapacitet til at fremskynde virkningen. Denne indsats kan fokusere på et eller flere centrale emissionsområder
- er forankret i en lokal forståelse og en fælles selvvurdering af de væsentligste hindringer eller muligheder for at fremskynde den klimaomstilling, som en by står over for. Derfor fokuserer pilotbyerne på de vigtigste næste skridt (dvs. tiltag, der fører til gennembrud og/eller tipping points), som en by bør undersøge for at reducere sine skadelige emissioner, med input fra flere aktører på tværs af samfundet
- afprøve en kombination af innovationer på tværs af forskellige forandringsfaktorer inden for et emissionsområde eller ved at samle forskellige emissionsområder i f.eks. et helhedsorienteret tilbud på bydelsniveau eller nye byomfattende styringsordninger, der opbygger systemisk kapacitet til at fremskynde forandringen
- styrke den organisatoriske dimension for at fremme en kultur præget af 'radikalt samarbejde' med henblik på at opretholde og udvide fælles indsatser for at opnå klimaneutralitet i hele samfundet
Derudover vil
Mission Platform hjælpe pilotbyerne med at:
- fremme interne forandringer i byrådene ved at skabe stabile tværgående strukturer, der er forbundet med byernes øverste ledelse
- styrke båndene mellem byens interessenter: andre offentlige myndigheder (regionale/nationale), den private sektor, den akademiske verden, civilsamfundet og borgerne samt massemedierne
- styrke bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet i byerne på nationalt plan gennem en »sneboldeffekt«, der knytter pilotprojekterne sammen med omstillingen i andre byer i samme land
Pilotbyerne vil:
- fremskynde deres egen læring om, hvordan man opnår gennembrud og overvinder systemiske barrierer, og
- fremvise en mangfoldighed af veje mod omstillingen, som andre byer i hele Europa kan lære af og tilpasse til deres egne forhold
Hvor det er muligt, vil pilotbyernes indsats bygge videre på deres tidligere og/eller nuværende innovationsindsats, idet der tages højde for de erfaringer, der er gjort eller gøres, og der fastlægges, hvad der er nødvendigt for at fremme en hurtigere forandring.
Eksempler
- En pilotby sætter fokus på en integreret omstilling af mobiliteten og udnytter bystyrets rolle inden for teknologi, økonomi, regulering, borgerinddragelse og forskellige kontraktformer.
- En pilotby sætter fokus på energiomstillingen i hele bydelen og forbinder det bebyggede miljø med energisystemer ved at udforske nye finansielle instrumenter, byplanlægningspolitikker og digitalt understøttede styringsmodeller.
- En pilotby fokuserer på at udforske nye muligheder for datahåndtering i kombination med resultatorienteret regulering og reformer af udbudsprocesserne, idet man samarbejder med repræsentanter fra alle byens emissionsområder for bedre at tilpasse de eksisterende ressourcer og åbne op for nye finansieringskilder.
2 Ansøgning til udbuddet
2.1 Tidsplan
| Dato / klokkeslæt (CET) | Vare | Link |
| marts 2022 |
Punkt: Tidlig offentliggørelse af tidsplanen for indkaldelsen på projektets hjemmeside |
NZC's hjemmeside |
| Juni 2022 |
Publikation: Deltagerhåndbog En vejledning til pilotbyer vil blive lanceret på NZC-konferencen i juni 2022 for at hjælpe byerne med at udarbejde forslag til indsendelse til den åbne indkaldelse.
Publikation: Retningslinjer for indkaldelse af forslag Retningslinjerne for indkaldelsen, herunder kriterier for støtteberettigelse, bedømmelse og udvælgelse, vil blive offentliggjort både på NZC’s hjemmeside, Mission Portal og EU’s portal for finansierings- og udbudsmuligheder under støtteformen »Cascade Funding Calls« |
NZC-platformen
EU-mission: Klimaneutrale og smarte byer | Europa-Kommissionen
Finansiering og udbud (europa.eu)
|
27. juni 2022 4. juli 2022 5. september |
- NZC-pilotbyprogrammet: Ambitioner, tilgang, ansøgning
- NZC Pilotbyprogram: Udvælgelseskriterier og udvælgelsesprocessen
- Informationsmøde om tekniske emner
- Åbent forum
|
27. juni
4. juli
|
| Mandag den 5. september 2022 (kl. 12.00 CEST) |
Tilmeldingen er åben Mandag den 5. september kl. 12.00 CEST går NZC Call- og Grant Management-modulet i luften. Byerne vil kunne registrere sig i modulet via NZC Mission-portalen og oprette et forslag med de vigtigste oplysninger. Byerne vil kunne gemme forslaget og vende tilbage til det når som helst indtil indsendelsesfristen, som angivet nedenfor |
NZC-platformen |
| Juni – oktober 2022 |
Publikation: Ofte stillede spørgsmål (FAQ) Mellem juni og oktober 2022 vil der blive oprettet og opdateret en fil med ofte stillede spørgsmål (FAQ). |
NZC-platformen |
| Fredag den 4. november 2022 (kl. 23.59 CET) |
Sidste frist for tilmelding Den officielle frist for indsendelse af det færdige forslag. Forslag, der modtages efter denne dato, vil ikke blive taget i betragtning. Der kan ikke gives forlængelser, og det er ikke muligt at ændre dit forslag efter indsendelsen. Vi anbefaler, at du fastsætter din egen interne frist inden denne dato. |
NZC-platformen |
| november 2022 – januar 2023 |
Gennemgang og udvælgelse Forslagene vil blive vurderet i forhold til støtteberettigelseskriterierne (fase 1), og de støtteberettigede forslag vil blive gennemgået af uafhængige eksterne eksperter (fase 2). Forslag, der opnår en minimumspointgrænse i forhold til de fastsatte kriterier, går videre til den endelige udvælgelse (fase 3). Yderligere oplysninger om disse faser vil blive offentliggjort sammen med retningslinjerne for indkaldelsen, når indkaldelsen lanceres. |
|
| 28. februar 2023 |
Kommunikation om beslutninger De formelle resultater vil blive sendt til ansøgerne sammen med en tilbagemelding. |
|
| marts 2023 |
Kontraktudarbejdelse Ansøgningerne er blevet ændret for at imødekomme bemærkningerne vedrørende overholdelse af reglerne og udvælgelsen. Der er foretaget due diligence-kontrol, og de reviderede projektplaner er blevet færdiggjort. |
|
| marts 2023 |
Offentliggørelse af resultaterne af indkaldelsen og de udvalgte pilotbyer Sideløbende med udbudsprocessen vil der blive offentliggjort en liste over de udvalgte pilotbyer på NZC-platformen og formidlet via NZC’s kommunikationskanaler. Listen vil indeholde en beskrivelse, der illustrerer den udvalgte portefølje. |
NZC-platformen |
2.2 Support
Ansøgere til NZC Pilotbyer-programmet vil kunne benytte sig af en række tilbud om støtte og vejledning i forbindelse med udarbejdelsen og indsendelsen af et forslag til udbuddet, herunder:
-
Vejledning til NZC-pilotbyprogrammet
Denne vejledning har til formål at introducere ansøgere til NZC Pilotbyer-programmet og indeholder en detaljeret oversigt over programmets rammer, den tilsigtede tilgang og de forventede resultater samt centrale begreber og terminologi.
Ansøgere opfordres til at bruge indholdet i denne vejledning som inspiration til at udarbejde idéer til deres pilotaktiviteter og tilpasse dem til NZC Pilotbyer-programmet, herunder dets vurderings- og udvælgelseskriterier.
-
Informationsmøder
I forbindelse med udgivelsen af denne vejledning har NZC-konsortiet også planlagt en række informationsmøder, der skal støtte og vejlede byerne i at udarbejde idéer til deres pilotprojekter og udarbejde et forslag. Informationsmøderne vil omhandle:
- NZC-pilotbyprogrammet: Ambitioner, tilgang, ansøgning
- Udvælgelseskriterier og udvælgelsesprocessen
- Informationsmøde om tekniske emner
- Åbent forum (spørgsmål og svar)
-
Mission-portalen
Ansøgere skal registrere sig på NZC Mission-portalen, inden de ansøger om optagelse i NZC Pilotbyer-programmet. Dette giver dem adgang til forskellige ressourcer samt selve ansøgningsmodulet.
Mission-portalen vil give byerne adgang til:
- Et NZC-introduktionsmodul
- Casestudier
- Et samarbejdsrum for ligestillede
- Et Vidensbank
- Modulet til administration af ansøgninger og bevillinger
- Teknisk vejledning til systemet (modul til administration af ansøgninger og bevillinger)
- Fremtidige udgaver af denne vejledning
- Kontaktoplysninger til byrådgivere og City Expert Support Facility
Ud over denne vejledning vil en række dokumenter og/eller supplerende materiale i forbindelse med indkaldelsen (såsom retningslinjer, bilag, ofte stillede spørgsmål og andre relevante dokumenter) blive gjort tilgængelige på missionsportalen. Ansøgere opfordres til at tjekke disse regelmæssigt for eventuelle opdateringer, mens de arbejder på deres ansøgninger. Specifikke spørgsmål, der ikke besvares hverken i denne vejledning eller via missionsportalen, bedes rettes til: pilotcities@netzerocities.eu
3 NZC-platformens tjenester og program
3.1 Byens læringsprogram
NZC City Learning-programmet er et flere måneder langt program, der har til formål at formidle viden og opbygge kompetencer blandt de pilot- og venskabsbyer [Twins], der deltager i programmet. Kernen i programmet er strategien om at skabe effekt gennem peer learning. Peer learning er en pædagogisk tilgang, hvor to eller flere deltagere med en lignende baggrund sættes sammen, så de aktivt kan påvirke hinandens udvikling gennem vidensudveksling og fælles problemløsning.
I NZC anvender vi dette princip ved at sammenkoble hver pilotby (eller, i tilfælde af ansøgninger fra flere byer, gruppen af byer) med to eller tre partnerbyer. Disse partnerbyer vil være byer med en lignende baggrund som pilotbyerne og står muligvis over for lignende udfordringer. Dette kan være baseret på geografi, nationale forhold, socioøkonomiske forhold eller lignende. Derigennem sigter NZC mod at udvide virkningen af pilotbyernes arbejde ud over den oprindelige gruppe. I løbet af programmet vil NZC vejlede disse byer gennem en række online- og fysiske møder. Disse møder har til formål at skabe en klar forståelse af hinandens udfordringer og udveksle eller generere mulige løsninger. Det er planen, at hver pilotby besøger sin tvillingby én gang med en lille delegation, og at tvillingbyerne også besøger pilotbyen én gang.
Dette program er en obligatorisk del af Pilotbyprogrammet. Derfor skal der afsættes en vis procentdel af personaleressourcerne inden for pilotbyens budget. Programteamet vil henvende sig til pilotbyerne for at udarbejde skræddersyede byprofiler, der skal sikre et match af høj kvalitet i udvælgelsen af tvillingepartnere. Den nuværende tidsplan forudser, at indkaldelsen af tvillingepartnere finder sted i juni 2023, og at programmet starter i september 2023. På denne måde har pilotbyerne tid til at udvikle deres aktiviteter og indsamle de første indsigter. Der vil blive stillet yderligere oplysninger til rådighed for pilotbyerne på et senere tidspunkt.
3.2 Byvejledere
Der vil blive udpeget ti rådgivere for klimaneutrale byer blandt NZC-konsortiets partnerorganisationer, som skal hjælpe missions-, pilot- og venskabsbyerne med strategisk at fremme
systemiske forandringer og forfølge missionens ambitioner. Aktiviteterne vil omfatte at hjælpe byerne med at få adgang til platformen for brug af værktøjer og ressourcer, at facilitere udveksling mellem byerne og forbinde dem med projektpartnere og eksperter, at opbygge meningsfuldt samarbejde mellem byer, der deltager i pilotbyprogrammet og bylæringprogrammet, samt løbende støtte og vejledning og rådgivning om systemændringer, herunder at identificere behov for og bistå med ansøgningsprocessen til City Expert Support Facility (mere om denne service nedenfor).
Hvorfor er dette relevant for NZC og udbuddet vedrørende pilotbyerne?
Hver byrådgiver vil være ansvarlig for omkring tre pilotbyer samt de venskabsbyer, der er tilknyttet City Learning-programmet (i alt omkring 12 byer).
Hver rådgiver samarbejder med piloterne om at:
- Kortlægge behovet for tildeling af midler fra City Expert Support Facility og bistå med ansøgningsprocessen,
- Støt identificeringen og vejledningen af byens forandringsagenter,
- Støtte gennemførelsen af pilotaktiviteterne,
- Støtte planlægningen og gennemførelsen af sensemaking / MEL-aktiviteterne,
- Støtte til planlægning og gennemførelse af City Learning-programmet.
3.3 Støtteordning for byeksperter
Der vil blive oprettet en ekspertstøttefacilitet for byer (CESF) med henblik på at yde pilotbyerne direkte ekspertstøtte, der er skræddersyet til pilotaktiviteternes omfang. CESF vil imødekomme pilotbyernes behov for ekspertise i forbindelse med målrettede aktiviteter, der kræver enten ikke-NZC-forretningskompetencer eller en indsats, der går ud over den oprindelige tildeling til en eksisterende NZC-partner. Faciliteten vil blive lanceret umiddelbart efter udvælgelsesprocessen for pilotbyerne. Byvejledere vil samarbejde med deres pilotbyer om at afgrænse behovene for støtte og ekspertise, som skal indsendes til faciliteten via et særligt ansøgningsskema.
Støtten vil blive ydet af NZC-konsortiets partnere, og i de tilfælde, hvor den nødvendige ekspertise ikke findes internt i konsortiet, men er afgørende for en vellykket udvikling og gennemførelse af pilotaktiviteterne, vil der blive inddraget eksterne aktører og/eller lokale partnere, herunder fra NZC’s Community of Practice (CoP). Lokale partnere vil blive inddraget, hvor der er behov for begrænset kapacitet med hensyn til kontekst, kultur og/eller sprogfærdigheder, eller hvor der er behov for mere omfattende lokal kapacitet.
NZC CoP fungerer som fortaler for NZC-metoderne ud over selve projektet og som et forum, hvor byer kan komme i kontakt med eksperter. Det er et virtuelt rum, hvor byer kan opslå deres behov, og et Vidensbank, hvor fagfolk kan danne grupper baseret på geografi og specialer samt deltage i arrangementer, podcasts, webinarer, kurser og certificeringer, der bygger på NZC’s Vidensbank.
Hvordan kan dette være nyttigt i forbindelse med udarbejdelsen af dit forslag?
Byerne bør som led i deres forslag på forhånd overveje, hvor der eventuelt er mangler i deres ekspertise og/eller kapacitet i forbindelse med de planlagte pilotaktiviteter. På baggrund af denne analyse kan byerne derefter overveje at søge bistand fra og indsende ansøgning(er) til CESF.
Bemærk venligst, at byerne ikke skal ansøge om ekspertstøtte som led i deres forslag til pilotbyprogrammet – ansøgningsprocessen til City Expert Support Facility finder sted efter udvælgelsen af pilotbyerne, og byerne vil i samarbejde med deres tildelte byrådgiver afklare disse krav, inden de ansøger om støtte fra faciliteten.
3.4 Samarbejde mellem kolleger og Vidensbank (portal)
Det sociale P2P-netværk og samarbejdsrummet er det centrale modul i Mission-portalen til interaktion mellem brugerne, herunder byerne, NZC-konsortiet og det bredere NZC-praksisfællesskab. Pilotbyerne vil anvende dette til:
- Møder, netværk og udveksling med andre NetZeroCities-byer om aktiviteter, idéer, indsigter og innovationer
- Tilvejebringelse af online-rum til virtuelle diskussionsmøder
- Deltagelse i og dannelse af bygrupper, der arbejder med bestemte temaer
- Samarbejde med deres venskabsbyer og udvikling af venskabsforbindelserne
- De deler deres bys aktiviteter, idéer, indsigter og innovationer
- At læse om og dele indlæg om arrangementer, der afholdes af søsterbyer, eller andre interessante arrangementer
- Dannelse af bykonsortier med henblik på eksterne finansieringsmuligheder
- At føre private, bilaterale samtaler
Modulet
socialt netværk udgør et åbent netværk, der er tilgængeligt for alle, og fungerer som et forum for åben diskussion og udveksling af indlæg i hele NZC-fællesskabet. Det vil desuden være portalens første startside efter login, med links til vigtige indholdselementer i andre moduler, såsom Vidensbanken og rapporteringsfunktionen i City Dashboard
gruppesider giver mulighed for mere strukturerede, løbende interaktioner med funktioner til dokumentdeling, online-møder og samarbejde. Brugerne kan selv fastlægge privatlivsindstillingerne, så der vil være en række »åbne« og »lukkede« funktioner, hvor brugerne selv kan bestemme, hvilke indstillinger der skal gælde. Der vil blive oprettet gruppesider både til tematisk arbejde og til arbejdsgrupperne under City Learning Programme (»twin«)
Siderne under
møder og arrangementer indeholder funktioner til webinarer/
sensemaking-sessioner/
læringsarrangementer.
Vidensbank
Videnbanken under NZC/
Mission Platform vil indeholde et meget omfattende overblik over eksempler på bedste praksis fra byer i hele Europa. Videnbanken har til formål at inspirere byer til at iværksætte konkrete tiltag med henblik på at opnå klimaneutralitet i alle led af værdikæderne og påvirke alle
bysystemer for at opnå en bredere effekt — Vidensbank
Det vil omfatte:
- Avancerede løsninger (inddelt i hovedtemaområder, hvor der skal handles i de forskellige sektorer, hvor emissionerne skal reduceres)
- Gennemgang af løsninger i H2020-projekter (opstillet efter samme skema)
- Multimedie-casestudier (om klimatiltag)
- Casestudier inden for social innovation
- Casestudier om metoder til at inddrage borgere og interessenter engagement
- Database over politiske rammer
- Værktøj til information om finansieringskilder
Ud over ressourcen »Vidensbank« vil NZC/Mission-platformen tilbyde
skræddersyet eksperthjælp til byerne, så de kan undersøge specifikke løsninger, koncepter, hindringer og
følgevirkninger nærmere via City Expert Support Facility (afsnit 3.2 i denne vejledning).
4 Handlingsmandat
Arbejdet med systemomlægning kræver et stærkt politisk og offentligt mandat. Det indebærer omfattende forandringer under usikre forhold. Det vil uundgåeligt føre til forstyrrelser og omvæltninger, som vil kunne mærkes i folks dagligdag. For at sikre, at forandringen bliver varig, vil det være vigtigt at indføre nye former for styring, der lægger vægt på samarbejde, deltagelse og eksperimentering.
For at gøre systemomlægning mulig på byniveau er det nødvendigt at udvikle en dyb forståelse af sidegevinster og indbyrdes forbundne værdier. Hvis de positive effekter af klimaomstillingen på f.eks. sundhed, trivsel/livskvalitet, lokaløkonomi og uddannelse ikke anerkendes, vil det altid være sværere at påvise, at den giver værdi for pengene. Ved at bevæge sig væk fra udelukkende at anerkende fordele, der er kvantificerbare og kan omsættes til penge, kan byerne være modige i udformningen af en positiv og holistisk vision for fremtiden, der anerkender de mange indbyrdes afhængigheder mellem forvaltningerne.
4.1 Forståelse af problemet
Et grundlæggende princip i NZC Pilotbyer-programmet er først at forstå de problemer, der er omfattet af pilotaktiviteterne, både hvad angår udledning af drivhusgasser og hvad angår de strukturelle, tekniske, institutionelle, socioøkonomiske og kulturelle hindringer for forandring.
I deres forslag til NZC Pilotbyer-programmet vil byerne derfor først blive bedt om at identificere de bysystemer, de vil arbejde med, de emissionsområder, der er relevante for disse bysystemer, og de nuværende barrierer for transformativ forandring, og derefter de potentielle systemiske løsninger eller innovationer, der skal implementeres og læres af i løbet af initiativets to år.
4.1.1 Byområder og emissionsområder
For at nå ned på nul
emissioner i byerne kræves der markante reduktioner og kompensationsforanstaltninger på tværs af alle
bysystemer, f.eks.: energi, transport, bygninger, fødevarer, vand, materialebrug,
og lignende emissionsområder, f.eks.: el fra elnettet, industri og produktion, landbrug og skovbrug, affaldshåndtering osv. Der bør implementeres og indføres teknologier og innovative løsninger til dette formål.
Der skal iværksættes tiltag i hele byen med fokus på følgende prioriteter (hentet fra
EU's informationspakke til byer fra Byernes mission):